Der er andre måder at nedbryde undervisningen på end den af Kommunernes Landsforening anvendte passive med en trussel om at overfylde klasseværelserne. Man kan også benytte den aktive metode med engagementets overbevisning. 'De professionelle - det er altså os, lærerne - må påtage sig ansvaret for evalueringen', forkynder projektkonsulent Ole Harrit (Folkeskolen nummer 37). 'Ellers er der andre (økonomer eksempelvis), der sætter den politiske dagsorden'. Det er bestemt ikke den synliggjort udadvendte folkeskole, Ole Harrit her tager udgangspunkt i. Redskabet er den kvalificerede evaluering. Og kvaliteten ligger i, at den er intern. Ingen andre skal komme og kaste deres nyfigne nytte- og fagkundskabsbefængte blikke på den logeagtige, indadskuende folkeskole, der aner kvaliteten frem for nogen. Folkeskolen er jo ikke længere nogen folkets skole. Så de må holde sig væk, disse økonomer, brøndgravere, landmålere med mere. De er jo kun ude på at måle og veje. Og så finder de bare vores navlebeskuende, åndsnivellerende skole for let. Derfor må der i skolen ikke lægges vægt på noget, der kan måles og vejes. Vi kunne jo henfalde til seriøs, primitiv, målbar, faglig vidensformidling. Og det går jo slet ikke an. Alle de ordinære uden for skolen skal kende deres plads og betale deres skat og så i øvrigt lade os med engagementets overbevisning kvalitetssætte og evaluere. 'Kun den interne evaluering sætter gang i skoleudviklingen', siger Harrit. For kun den interne selvforståethed kan kvalitetssætte kvalitetsløsheden. Alle andre må stå udenfor og kigge forbløffet på vores F2000-skriverier.

Og husk nu, alle I primitive (under)målere uden for skolen, at vi inden for murene jo ikke gør andet, end hvad vi og I 'nationalt, kommunalt og lokalt selv opfatter som værdifuldt'. Det vidste I nok ikke, alle I derude. Men nu ved I det, og så vil vi gerne genoptage synliggørelsen og informationen. Kom bare og kig på. For folkeskolen skal jo synliggøres.

Vagn Madsen

Brønderslev