Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Er det ikke bedre, om man »renfærdigt vil undervise i skolens fag alene for fagenes skyld, eller fordi det er nyttigt for elevernes fremtid at have kendskab til nogle fags indhold, frem for at bruge skolen til at drive meningsrettende politisk/ideologisk argumentation«, spurgte Vagn Madsen mig i sidste uge.
Den internationale dimension i undervisningen skal give eleverne viden om verden omkring os og nogle kompetencer, for eksempel sprog og it, som vil gøre dem livsduelige i en verden med tættere samarbejde på tværs af grænser. Det betyder ikke, at fagene ændres, den internationale dimension har længe været en del af mange fag, for eksmpel historie, geografi, kristendomskundskab og dansk. Internationalt skolesamarbejde øger samtidig elevernes opmærksomhed på demokrati, egne traditioner og værdier.