Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Læreruddannelsen skal opgraderes med et femte uddannelsesår. Det var et klart budskab fra DLF's kongres. De hastigt skiftende reformers omprioriteringer og de mange krav til uddannelsen er et klart symptom på, at den ikke kan rummes inden for de nuværende tidsmæssige rammer.
Ude på skolerne kan vi ikke undvære en årgang færdiguddannede i overgangen mellem de to ordninger. Det gør, at vi må tænke nyt og i forlængelse af gymnasielæreruddannelsen. Jeg forestiller mig, at nyuddannede lærere ansættes i treårige uddannelsesstillinger med to tredjedele lærerarbejde og en tredjedel fortsat uddannelse, aftalt mellem skole og lærerkandidat og bygget op af forskellige tilvalgte moduler.
Starter man 1. klasse i dansk, vil det være oplagt med et modul i læsepædagogik. Står man usikker over for forældresamarbejdet, skal der sættes ind her. Har man ikke linjefaget fra seminariet, vil et modul i dansk som andetsprog og kulturmødet være obligatorisk ved ansættelse på skoler med mange tosprogede. Ansættes man på skoler med vidtgående specialundervisning, er det nærmest en ny uddannelse, man skal i gang med.
Det er vigtigt at få den fortsatte uddannelse til at spille sammen med lærerkandidatens praksis, og at der afsættes tid til vejledning - måske både fra skolens og fra læreruddannelsens/CVU'ets side.