Debat

Op med humøret, Sloth

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

... der er hjælp på vej ... fra mig.

Du skriver i Folkeskolen nummer 38 om Socialdemokraternes skolepolitiske udspil, at det kan give mindelser om »Ulbricht i Østtyskland« - og i din fortvivlelse kigger du dig forgæves omkring og konstaterer, at »... ingen vist ved, hvor i verden ... Enhedslisten befinder sig«.

Enhedslisten har faktisk den 23. september hele to pressemeddelelser, hvoraf den ene - pudsigt nok - har overskriften »På vej mod DDR-skole?« - hvor kernesynspunktet er, at »Enhedslisten ønsker en stærk lokal evalueringskultur på folkeskoleområdet frem for en obligatorisk, national test som den, regeringen med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne nu vil indføre«, udtaler Per Clausen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Den anden har overskriften »Lærerne ved bedre end Bertel« - hvor kernesynspunktet er, at »Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne vil indføre nationale test i folkeskolen. Men pengene skulle hellere bruges til uddannelse af lærere og massive investeringer i folkeskolen« - »Det er et udtryk for Christiansborgsk arrogance. Jeg må ærligt indrømme, at jeg er mere tryg ved at lade lærerne på skolerne stå for evalueringen end Bertel Haarder og Louise Frevert«, udtaler Pernille Rosenkrantz-Theil.

Da vi i Folkeskolen har en begrænset norm for længden af enkelte debatbreve i stedet for en årsnorm for de enkelte medlemmer - hvilket jeg med mellemrum foreslår her i bladet - på given foranledning - kan jeg desværre ikke informere bedre og mere dækkende, men vor skolepolitiske ordfører, Per Clausen, bor i Aalborg, og du er altid velkommen til at kigge ind hos ham eller læse presseudtalelserne i deres fulde udstrækning på vore hjemmesider på nettet.