Et skrig flænser luften i klasselokalet.

Det er dog ikke så dramatisk, som det lyder. Ved siden af den skrigende elev står en lærer med en lydmåler. De to 6.-klasser på Fredensborg Skole i Nordsjælland arbejder nemlig med støj som et af emnerne i deres temauge.

Klassen arbejder med materialer fra Landsforeningen for Bedre Hørelse. Den har en støjkasse, skoler kan rekvirere til undervisningen.

Støj er råben, skrigen, frikvarter og musik, mener eleverne. Og på skolens fodboldbane har de målt rigtig meget larm. Men det er mest, fordi banen er meget lille, og der er mange elever, der bruger den.

»Bare når vi sidder helt stille, er der faktisk 35 decibel. Det er, fordi der er mennesker i lokalet«, forklarer eleven Magnus Thormar.

En radiator, et ur eller et lysstofrør giver også lyd fra sig.

Man kan blive døv af høje lyde

Eleverne har været rundt med lydmåleren mange steder på skolen.

»Nogle steder er der 85 decibel. Når man arbejder dér, skal man have høreværn på«, fortæller Magnus.

Det har gjort stort indtryk på eleverne, hvor let man kan få skadet sin hørelse. At blot en stigning på nogle få decibel kan betyde stor risiko for en høreskade.

»Tidligere var jeg lidt ligeglad med, hvor højt tv'et var, men nu tænker jeg da over, at man kan blive døv af for høje lyde«, siger Oliver Ibdal.

»Jeg var også ligeglad, jeg tænkte, at så kunne man jo bare få et høreapparat«, fortæller Rikke Lund Jensen.

»Men nu tænker jeg lidt anderledes, og det er nok heller ikke lige så fedt med et høreapparat«.

Eleverne har på skift prøvet at sidde med høreværn på i klassen for at fornemme, hvordan det kan være at have et hørehandicap, hvor meget man ikke opfanger, og at man let kan komme til at føle sig lidt udenfor.

Støjtemaet har også fået 6.-klasserne til at tale om høj musik. Eleverne er netop begyndt at komme i det lokale sodavandsdiskotek - Polkahouse - i Fredensborg, og flere har oplevet at have susen for ørerne eller ondt i ørerne efter festen. Men at bruge ørepropper, det er de nu alligevel ikke meget for.

Tydelig tale

For den ene af 6.-klassernes tre lærere, Kirsten Nisted, har det netop været vigtigt at forklare eleverne, at de skal passe på deres hørelse. Hun er selv høreskadet og bruger høreapparat, så eleverne ved godt, at de skal tale højt og tydeligt. De har hørt om Kirstens problemer og om, hvor let det er for en hørehæmmet at misforstå ordene, hvis de ikke bliver udtalt klart nok.

Men arbejdet med støjkassen har skærpet elevernes forståelse for problemet, og kollegerne har også lært noget om, hvordan det er at være hørehæmmet.

Klassen har for eksempel hørt en cd, Kirsten Nisted har fået på et kursus for hørehæmmede. Man hører en historie bliver læst op på normal vis, og derefter bliver den læst op, sådan som en hørehæmmet hører den. Bagefter spurgte de Kirsten, om det lyder sådan for hende, når nogen taler. Men det kan hun ikke sige. Det er forskelligt, hvordan tale lyder for en hørehæmmet, afhængigt af personens handicap.

Kirsten Nisted var tidligere klasselærer, men nu er hun de to 6.-klassers ekstralærer, fordi hun er ansat i fleksjob med nedsat tid på grund af sit hørehandicap.

Hunden gør over 85 decibel

Især er eleverne overraskede over, hvor lidt der egentlig skal til for at skade hørelsen.

»Bare når en hund gør, kommer lyden over 85 decibel, der er i det skadelige område. Min hund gør hele tiden. Tænk hvis man skulle have høreværn på bare for at være hjemme, eller når man vil høre musik«, siger Oliver Ibdal.

Julius Havsteen er mest overrasket over, at et høretab på bare 20 decibel er så meget, som det er. Det kunne han høre på cd'en, hvor lyden var gengivet, som en hørehæmmet med 20 decibel hørenedsættelse hører det.

»Og det er, hvis man for eksempel har problemer enten med øresneglen eller med trommehinden. Det lyder forskelligt, men meget anderledes end vi hører det«.

Julius var med til at måle lydstyrken på lærerværelset i det store frikvarter. Den nærmede sig det faretruende område.

»Jeg har også prøvet at hamre med en pind på et skraldespandslåg. Det gav en lydstyrke på næsten 100 decibel«, fortæller han.

Eleverne slynger om sig med betegnelserne decibel og hertz, og de kan mange historier om lyd.

»Tidligere opsøgte vi den høje lyd«, siger Magnus Thormar.

»Men nu undgår vi den«, tilføjer Julius Havsteen.

Caroline Boeg fortæller, at hun nemt får hovedpine.

»Så jeg vil bruge de ørepropper, vi har fået, i de små frikvarterer - i de store frikvarterer spiller jeg fodbold«.

Konsonanterne forsvinder

På Fredensborg Skole larmer det mest i skolegården og på boldbanen, når der er frikvarter, og på trappeopgangen. Eleverne taler også om, hvad støj kan gøre ved mennesker - ud over at skade hørelsen.

»Er det ikke stresset, man kan blive?« spørger en pige. Og man kan få hovedpine, ligesom dårlig hørelse kan påvirke indlæringen. For eksempel har hvert bogstav sin egen svingning, og det første, man mister ved et høretab, er konsonanterne. Det kan give anledning til mange misforståelser, hvis man ikke kan skelne konsonanterne tydeligt fra hinanden.

Eleverne husker tydeligt Kirsten Nisteds historie om, at hun hørte forkert, da hendes mand på en ferie talte om at købe skismørelse. Hun hørte det som tissemyrer.

Stop støj

Det er europæisk arbejdsmiljøuge fra 24. til 30. oktober med temaet »Stop støj«.

Landsforeningen for Bedre Hørelse har lavet en kampagne om støj henvendt til skolens 6.-klasser. Man kan rekvirere en støjkasse med høreværn, ørepropper, lydmåler og materiale om støj og hørelse hos foreningen. Læs mere på www.lbh.dk

Foreningen målte i 2000 støjniveauet på en dansk folkeskole, og det viste, at arbejdsmiljøet i skolen kan give problemer for både lærere og elever.

Høreskader kommer snigende og kan give mange forskellige handicap - for eksempel tinnitus, hørenedsættelse og døvhed.

En undersøgelse fra Gøteborg viser, at tinnitus - susen eller ringen for ørerne - er et problem for hvert sjette barn i alderen fra ni til 16 år.

Moderat, langvarig støj slider på børns hørelse, men det samme gør korte, intense lyde.

»Tidligere var jeg lidt ligeglad med, hvor højt tv'et var, men nu tænker jeg da over, at man kan blive døv af for høje lyde« Oliver Ibdal, 6. klasse»Jeg vil bruge de ørepropper, vi har fået, i de små frikvarterer - i de store frikvarterer spiller jeg fodbold« Caroline Boeg, 6. klasse