Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
De nye elektroniske kommunikationsteknikker har givet hidtil ukendt adgang til hurtige meldinger og udvekslinger. Det kan i mange situationer være til gavn, men i et lærer- og skoleliv må man fare med lempe. Mange forældre er begyndt at sende mailpost på alle tider af døgnet om store og små anliggender, som læreren »lige« skal tage stilling til. Mange tjekker derfor regelmæssigt deres indbakke - som det sidste før sengetid og som det første før morgenmaden. Jeg ved, hvad jeg taler om.
Det er ved at tage overhånd. Mange skoler har forvænt hjemmene med hurtig orientering, ikke blot om årsplaner og særlige arrangementer, men om stort og småt. Og mange lærere sender ugeplaner ud, så forældrene kan se, hvad der sker. Udmærket. Men knap så udmærket, hvis forældrene kommenterer løbende og forventer lynhurtig reaktion. Det kan blive et tyranni og forlænge arbejdsdagen, samtidig med at de mange henvendelser griber ind i de disponible timer, hvor andet end skolen skal have plads.
Min opfordring til skolerne er, at man formulerer en e-mail-politik for hele skolen. Det skal ikke være den enkelte lærer, der definerer grænserne, for det vil føre til meget forskellig grænsedragning, hvad der vil skabe vanskeligheder for dem, der ikke vil stå til rådighed døgnet rundt. Skolerne må kort og klart formulere en kommunikationspolitik, der fortæller elever, lærere og forældre, hvornår man kan henvende sig personligt, telefonisk, per brev og e-mail.
Mange elever, der har glemt, hvad de skal forberede sig på, ringer uhæmmet til lærerne om aftenen eller i weekender, men skal i stedet henvises til at søge oplysninger hos klassekammeraterne. I gamle dage kunne man ikke drømme om en privat henvendelse til en lærer, og det var ikke nogen idealsituation. Men den modsatte yderlighed er heller ikke ønskværdig. Igen: Formulér regler.
Formodentlig er det et overgangsfænomen, der afspejler en teknologifascination, man om nogle årtier vil le højt og længe ad. »Det var dengang omkring årtusindskiftet, hvor man kappedes om at stå til rådighed hele tiden og gerne ville vise, at man var med på noderne«.
Der skal på skolerne formuleres bagatelgrænser for, hvad man kan henvende sig om, og det kan overvejes at operere med åbningstider, også for e-mail-kontakt. Det har man vænnet sig til på mange andre områder, så hvorfor ikke her?
Professor Higgins
