Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Må vi ikke være glade for os selv
så lad os være glade for hinanden.
Jeg glæder mig især ved lærerstanden.
Min far var lærer og min mor var lærerinde.
Jeg lærte både noed af ham og noed af hende.
Tre søskende gik alle på sem'nariet.
Så jeg kender lissom fisk'nene i akvariet.
Og som far sagde mens han skåled i genever:
'Man skal lære lisså længe man har elever'.
Jo den gode undervisning er et under.
Det som Stefan Zweig har kaldt for stjernestunder.
Og i undervisning er der intet sundere
end at vise hen til alle verdens undere.
Og miraklet ligger jo i ordet under-visning.
Den fortjener sandlig megen høj lovprisning.
Det er just i verdens undere den bunder:
Og mirakel - se i lexikonnet under under.
Pædogogiske mirakler - de er store.
Hvad var det den allerbedste lærer gjorde?
Han formåede at gi os ny kræfter
føre os til rum vi altid længtes efter.
Vores rum, som var så små, blev store sale
horisontudvidelse var hans speciale.
Og hun øste ud af meget rige kar
vi fik modet til at være dem vi var.
Og vi lærte meget mere end at stave
vi ku' næsten gå på alle verdens have.
Hvorfor blive på det alt for lave vand
selvom man er født i Jantelovens land.
Lær at lukke op for store kildevæld
må vi ikke være stolte af os selv.
Nå så lad os være stolte af hinanden.
Og taknemligt bøje os for lærerstanden.
Uden den var alle skolerne på spanden.
Det er derfor vi vil holde jer i ære.
Lær os andre og bliv endlig ved at lære!