Næppe tidligere har vores forening stået så stærkt før en overenskomstforhandling som i dette forår. Elevtallet er kraftigt stigende, og der er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Altså enhver fagforenings ønskedrøm. Men hvad sker for DLF.

Den kongressikrede F-tid bliver sat på udsalg. Decentraliseringen bliver mere tydelig, ved at kredsene selv skal forhandle med arbejdsgiveren, kommunen. Visse lærere skal endda undervise mere!

Og hvad oplever vi så i disse dage: arbejdsnedlæggelser og demonstrationer i flere storkøbenhavnske omegnskommuner. Ishøj, Hvidovre og Gladsaxe.

Hokus pokus. Kommunernes Landsforening er i gang med at løse den for dem før så fortvivlede økonomiske situation.

Op til enhver overenskomst på det offentlige område er der altid en mulighed for indgreb. Også denne gang. Rygter vil vide, at vores formand var indstillet på at forkaste det første aftaleforslag. Med den indstilling går hun til hovedstyrelsen. Medlemmerne var parate til konflikt. Men et afstemningsforslag i hovedstyrelsen viste flertal for forslaget. Her burde Anni Herfort have fulgt Jørgen Østergaards eksempel. Han kan formentlig se sig selv i spejlet i dag.

Men det må det knibe alvorligt med for mange i hovedstyrelsen, og så er vi tilbage ved det centrale problem. Hvordan skulle sådan en flok 'gamle' lærere bedømme konsekvenserne for den arbejdende lærer, når det typisk er mange år siden, man har prøvet på sin krop, hvordan et fuldtidsskema ude på en rigtig skole indvirker på krop og sjæl. Et mindretal i hovedstyrelsen var i stand til at abstrahere sig bort fra de bonede gulve.

Men det var desværre ikke nok.

Jørgen Sonne

Hvidovre