I sin anmeldelse i Folkeskolen nummer 34 af grammatikhæftet 'Grammatik på tværs' skriver Karen Porsborg Nielsen, at hun ikke tidligere har hørt om anvendelse af et undervisningsmateriale til tværsproglig grammatikundervisning. Jeg vil derfor anbefale anmelderen at læse med her.

I 1993 faldt jeg over en annonce for det tværsproglige grammatiksystem 'Dansk/Engelsk/Tysk grammatik i form og farve'. Min interesse blev vakt på grund af ordene form og farve i titlen. I forbindelse med undervisning af ordblinde havde jeg nemlig interesseret mig for den nyere hjerneforskning og vidste derfor, at hjerneprocesser vedrørende former og farver foregår i højre hjernehalvdel, og at de sprogligt svage er forholdsvis stærke i netop denne hjernehalvdel. Desuden havde jeg læst, at stof, der indlæres i højre hjernehalvdel, huskes længere.

Vi begyndte i 6. klasse med hæftet 'Dansk grammatik i form og farve'. Hvert grammatikområde har sin side i hæftet, og på den modstående side er der tilhørende øvelser. På midten af siden er skrevet det pågældende grammatikområde, for eksempel navneord, og herudfra er tegnet nogle former, der minder om talebobler, i et system, der svarer til såkaldt mind mapping eller tankekort. Beskrivelsen af eksempelvis fællesnavnes bøjning findes inde i en boble, som af eleven farves mørkeblå. Transfer mellem sprogene opnås ved, at fællesnavnenes bøjning på engelsk og tysk er beskrevet i en tilsvarende boble placeret samme sted på 'tankekortet' i engelsk- og tyskhæfterne - og boblen skal naturligvis farves i samme farve i alle tre hæfter. Fællesnavnene understreges i øvelserne med boblens farve.

I 8. klasse begyndte vi med hæftet 'Tysk grammatik i form og farve', mens vi på grund af problemer omkring materialebevilling først kunne begynde med 'Engelsk grammatik i form og farve' i 9. klasse.

I 9. klasse fremstillede eleverne og jeg 12 farvede plancher, som blev ophængt permanent på tre vægge i klasseværelset. Vi havde altså en dansk, henholdsvis engelsk og tysk væg med hver fire plancher svarende til de vigtigste grammatikområder i elevernes hæfter. Jeg kunne således - siddende på min pind - med en såkaldt laserpegepind let udpege og sammenligne grammatiske fænomener inden for de tre sprog. Da eleverne jo var nødt til at dreje hovedet efter den røde laserlysplet, havde jeg oven i købet hele tiden fuld kontrol over, om alle var med.

I et internt forsøgsprojekt på skolen gik klassen, 9.v, op til skriftlig prøve i engelsk og tysk, samme dag som landets 10.-klasser gik op til samme prøve. En ekstern censor i skriftlig engelsk og tysk bedømte elevernes besvarelser. Resultatet blev - som forventeligt - særdeles positivt.

9.v's gennemsnit blev 7,9 i tysk, hvor landsgennemsnittet for 10.-klasserne var 7,4. Ifølge Undervisningsministeriet gik 25 procent af de elever, der på landsbasis var tilmeldt folkeskolens udvidede afgangsprøve i tysk (i alt 18.859 elever), ikke op til prøven, hvilket for de flestes vedkommende - ifølge eksperter - skyldes, at de ikke regnede med at få over 6. Af 9.v's fjorten tyskelever udeblev en enkelt fra prøven.

I engelsk blev 9.v's gennemsnit 8,1, hvor landsgennemsnittet for 10.-klasserne var 7,6.

Jeg støder tit på gamle 9.v'ere. Næsten alle har valgt tysk i deres videre skoleforløb, og de benytter stadig deres 'Tysk grammatik i form og farve'. De fortæller mig uden blusel, hvor gode de er til tysk i forhold til klassekammeraterne både i gymnasiet og på efterskoler.

John Brogård

Brønshøj