Debat

Stands F2000

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I avisen er Anni Herfort citeret for det synspunkt, at de kommunalpolitikere, der i disse dage skærer ned på folkeskolen med henvisning til den nye overenskomt, ikke har sat sig ind i den. De bliver klogere, når aftalen skal udmøntes endeligt, mener hun: '. . . så må de vælge, om der skal skæres ned på lejrskoler, specialundervisning, skole-hjemsamarbejde, undervisning af tosprogede eller noget helt andet'.

En af disse kommunalpolitikere, der altså ikke har læst på lektien, er ingen ringere end borgmester i Gladsaxe Ole Andersen, chefforhandler for arbejdsgiverne under overenskomstforhandlingerne. Og han ved godt, hvor han vil hente en snes lærerstillinger: På lærernes forberedelsestid først og fremmest.

Anni Herfort har formentlig medlemmernes opbakning til at svare igen med en pressemeddelelse, hvori det henstilles til alle Danmarks Lærerforenings kredse i kommuner, der skærer ned på denne måde, at samarbejdet omkring 'Folkeskolen år 2000' standses med dags varsel.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Aftalens forudsætninger er tydeligvis bristet, og arbejdsgiverne gør præcis, hvad der passer dem.

Niels Christian Sauer

Karlebo