Debat

Medlemmer og indflydelse

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det lyder som fortvivlede anstrengelser på demokratiets vegne, når formandskandidater opfordrer almindelige medlemmer til at møde op på debatmøder for dér at søge påvirkning af kongresdelegerede, som jo skal vælge formanden. Frejdigt tilstås et lille pip til menigmand, men andre skal alligevel tænke for dig, som det sker i det repræsentative demokrati.

Begge kandidater er enige om ikke at nævne den skrantende medlemsinteresse for både det lokale og centrale foreningsarbejde. Hvorfor forlanger kandidaterne ikke en udbredelse af demokratiet ved at gøre formandsvalget til en afstemning mellem samtlige medlemmer. Hvorfor er der ikke allerede indført urafstemning ved valg til kredsformand?

Pseudovalget kunne afløses af virkelig valgkamp, hvis medlemmerne havde indflydelse via stemmeseddel. Valgkampstemningen ville stige, hvis Folkeskolen udkom som valgudgave, hvor medlemmerne søgte svar fra kandidaterne på væsentlige skolepolitiske holdnings- og praktiske spørgsmål. Er der noget at miste ved at forsøge at gøre normalt aktive folk aktive?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Ingen toneangivende systemfolk tror rigtigt på et direkte medlemsdemokrati, tør ikke give slip på kontrollen og hylder demokratiet, der skaber passive medlemmer. Det er da fortvivlende!

Torben Thomsen

Aars