Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Svar til de Lærerstuderendes Landsforening (LL). (Folkeskolen nummer 41).
Jeg kan ikke her komme rundt om alle de spørgsmål, I rejser, men henviser til mit valgoplæg, der er sendt til LL, ligesom det er at finde på Folkeskolens Netdebat.
For mig er udviklingen af en pædagogisk vision for folkeskolen en af foreningens hovedudfordringer i den kommende tid. En sådan vision er nemlig en af forudsætningerne for, at vi også i fremtiden kan sætte den pædagogiske dagsorden for folkeskolen. Og det er ikke blot vigtigt, fordi vi skal styrke Danmarks Lærerforening, men også, fordi det er måden, hvorpå vi kan sikre og udvikle den folkeskole, der som samfundets vigtigste kulturinstitution giver eleverne de kundskaber, den viden og de handlemuligheder, der er så nødvendige for deres liv og for samfundet.
Erfaringerne fra vores pædagogiske indsats i perioden op til vedtagelsen af den nuværende folkeskolelov viser tydeligt, at hvis vi har en klar, fælles pædagogisk vision, så har vi også alle muligheder for at præge udviklingen af folkeskolen.
At definere visionen betyder efter min mening ikke, at vi skal lave om på alting. Men vi skal forholde os til de ændringer og udviklinger, der er i samfundet, og vi skal værne om de grundlæggende værdier og traditioner i folkeskolen, hvor alle har ret til at være og lære. Hvor det er fællesskabet, der er hjørnestenen - samtidig med at eleverne er individer (ikke egoister!).
Det betyder, at lærerne skal have vilkår, som gør det muligt at drive skole på den måde. Lærernes egen indflydelse og råderum skal styrkes, og demokrati skal ikke blot være noget, vi underviser i - det skal også kunne praktiseres i samarbejdet med kolleger og elever.
Vi skal som forening til stadighed arbejde for, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til skolen - vel vidende at vi ikke kan beslutte de kommunale budgetter. Og hvis kommunerne ikke lever op til deres ansvar for folkeskolen, må vi politisk arbejde for, at de gør det. Eller at andre, der har magt som agt, tager over.
Nyuddannede lærere bør stille krav ved ansættelsessamtalerne. Krav om gode muligheder for at undervise, om efter-/videreuddannelse og om god personalepolitik i øvrigt.
Vi ønskede en læreruddannelseslov, der i højere grad tilgodeså den pædagogisk/psykologiske del, uden at det blev på bekostning af det faglige. Det skal vi fortsat arbejde for, muligvis i første omgang som en naturlig overbygning på grunduddannelsen. Og vi skal sikre, at seminarieuddannelsen ikke bliver forringet, fordi seminarierne finder det mere attraktivt at drive efter-/videreuddannelse. Og så skal der forskes mere i grunduddannelsen og fagdidaktik.
Vi har et godt samarbejde med LL. Et samarbejde, som de seneste år er blevet udviklet og fortsat skal videreudvikles i dialog!
På gensyn til kongressen.
Anni Herfort Andersen
formand for DLF