Egentlig havde jeg bestemt mig til ikke at replicere på formandens svar på mine spørgsmål. For det var jo ikke noget svar. Jeg fik en historisk redegørelse, som jeg kendte i forvejen - samt en slem gang vrøvl: 'Vi kunne ikke komme igennem . . . (1993)'.

Selvfølgelig kunne forhandlerne være kommet igennem, hvis de havde villet! I ret vid udstrækning er vores modpart neutral over for, hvordan dele af overenskomstbeløbene fordeles, så længe de ligger inden for de rammer, man er villig til at udfylde. Så det er noget gedigent vrøvl, vores formand skrev, men det lyder selvfølgelig lidt pænere end: 'Vi var mere interesseret i . . . flertal . . . urafstemning . . . og lignende'.

Så skriver Flemming Ernst i et indlæg i Folkeskolen nummer 39, at det faktisk har været foreslået i hovedstyrelsen, men at blandt andet formanden var imod. Dette indlæg fik mig i computeren atter en gang, for uanset hvorledes formanden formulerer sig, kan hun ikke ændre ved den kendsgerning, at selv om jeg er den ældste lærer på skolen, har jeg flere skematimer end nogen anden på stedet. Samtidig er min forberedelsestid vokset ud over alle grænser, fordi mine kolleger meget velbegrundet forventer, at jeg ved, hvad der foregår rundt omkring, og at jeg også er i stand til at forklare, demonstrere og hjælpe eleverne med al den teknik, vi efterhånden har installeret på biblioteket.

Det sørgeligste i formandens svar til mig og Flemming Ernst er, at hun absolut ikke viser vilje til at rette fortidens fejl, men at hun bruger mange ord på at gyde lidt olie over vandene og at lægge aben hos modparten.

Erling Hansen

skolebiblioteker

Korsør