Jeg er overbevist om, at et oplagt emne til kommende pædagogiske dage er kvalitet. Og jeg iler med at meddele, at jeg vil gøre mit yderste for at afspore og forplumre enhver 'saglig' debat om emnet, hvis det bringes på banen i 'min lille hønsegård'.

Dette modebegreb, der efterhånden hænger mig langt ud af halsen.

Som hvis en missionær til stadighed plagede mig med spørgsmålet: 'Hvordan har du det med Jesus?'

Dette begreb, som ingen ved, hvad de mener med, selv om de mener en masse. Og spredt af et korps af altid villige kolportører af tidsåndens mantra. Det være sig politikere som fagforeningsfolk - samt gænget af medløbere. Alle hidser hinanden op. Som til et blot!

Ingen udtaler sig seriøst om noget som helst - uden at kvalitet indgår i ordvalget. 'Mit den wölfen muss man heulen'. Forstås!

Og selvfølgelig er der iværksat 'kvalitetsprojekter' og ved at blive udviklet 'værktøjer' til kvalitetsmåling! Og så endelig det, 'at man arbejder sammen med en række dygtige lærere af den type, som findes på alle landets skoler' (. . .) Altså af god kvalitet! (Folkeskolen nummer 38, side 6). Lyder det ikke rigtigt? Så smukt og enkelt kan en kompleks sag anskues - når man er af den rette kvalitet!

Men ih, hvor det keder mig - og hvor de keder mig. Disse talende habitter med consultgener i kroppen, og hvis største kvalitet er, at de primært fortolker tilværelsen ud fra, hvad der kan tælles, måles og vejes.

Og mens kvalitetsdebatten raser, og det ene 'kvalitetsparameter' afløser det andet, består folkeskolen - med eller uden kvalitet - og dens hverdagskrav: Opdragelse - konfliktløsning - omsorg - og undervisning - hvis tiden tillader!

Og skulle en emsig person ønske at diskutere kvalitet med mig, må han/hun fandeme møde op i arbejdstøj mandag morgen - skemaer og tabeller foruden! Tak!

Men gerne selvstændigt tænkende, hvis det da ikke er at forlange for megen kvalitet.

Niels Christian Christensen

Bagterpskolen, Hjørring