''Vi har behandlet undervisning på en besynderlig måde. For det første har vi set ned på lærere, for vi betaler dem ikke særligt godt. For det andet stempler vi dem, fordi de ikke underviser vores børn godt nok. Det synspunkt gentages hele tiden i pressen''.

Citatet er fra et stort interview med amerikaneren Peter Kline i ugebrevet Mandag Morgen. Han arbejder med begrebet 'den lærende organisation' og har high business-virksomheder som Kodak, Intel og Xerox på kundelisten. Kline bevæger sig i grænselandet mellem pædagogik og hjerneforskning, og lige nu underviser han retarderede mennesker med afsæt i Harvard-forskeren Howard Gardners teorier om syv intelligenser.

Peter Klines arbejde er interessant i sig selv, men hans iagttagelser af uddannelses- og arbejdsvilkårene er bestemt også værd at se på. Danmark kan blive landet, som i stor skala systematiserer og anvender de nye indsigter om mennesket og dets læring, mener han. 'I har størrelsen til det. I har en avanceret bevidsthed om værdien af uddannelse. Måske er bevidstheden ikke så høj, som I ønsker, men den er meget, meget større end i USA og andre lande, jeg har besøgt', siger han. Peter Kline efterlyser en samlet og koordineret indsats og tilslutter sig ideen om et dansk pædagogisk universitet.

Hans tanker ligger altså tæt på noget af det, der arbejdes med i Danmarks Lærerforening, som ønsker et forpligtende samarbejde mellem Undervisningsministeriet, kommunerne og lærerne.

Men problemet er - forekommer det - at Kline udelukkende ser på form. Det drejer sig om 'at samle al hjerneforskning og omsætte den til undervisningsteknologi, herunder computerteknologi'. Det drejer sig om læring, mener han.

Men læring om og af hvad? Hans tanker skal tilsættes den danske tradition for at samtænke læring og indhold, fristes man til at sige. Desværre er problemet, at den helhed af uddannelse og dannelse, som burde være uadskillelig, er der også danskere, der bevidst eller ubevidst er ved at splitte ad. Et ubehageligt eksempel kan såmænd læses i samme nummer af Mandag Morgen, og den interviewede har ord til andet gentaget sine synspunkter i et interview i Danmarks Radio:

- Skoleloven skal revideres, og 'folkeskolen skal gøres til en eliteskole' forstået på den måde, at skolen skal udvikle netop de talenter og de kompetencer, som den enkelte elev repræsenterer, hedder det. Børns udvikling skal deles op i to forløb: 'I alderen tre til 13 år skal vi koncentrere os om at bibringe børnene forudsætninger for at lære, og fra 13 til 18 skal vi satse mere på faglige kvalifikationer'. Vi 'bliver nødt til at indlede børns aktive læring tidligere og mere systematisk, end det sker i dag'. Denne 'ny skolepraksis' skal finansieres ved at 'frigøre ressourcer', 'og det kan ske ved, at de større børn kommer til at arbejde betydeligt mere selvstændigt, end det sker i dag'.

Man kommer ligefrem til at længes efter Bertel Haarders ønske om en kanon, der kan vise, hvilke kulturskatte og værdier der bør gives videre til næste generation. Den interviewede - som ugebrevet kalder 'en af de mest erfarne skolerådgivere på skoleområdet i Danmark' - er Svend E. Pedersen. Formanden for Folkeskolens Udviklingsråd!

Fra en erfaren iagttager på skoleområdet skal lyde dette råd: Lyt ikke til det råd fra denne rådgiver. Det er form og struktur uden indhold - men i høj grad med konsekvenser for indholdet. En indlæringsmaskine, der lider af kulturel anoreksi.

Det er nødvendigt med et bevidst og vedvarende udviklingsarbejde i folkeskolen. Men i Grundtvigs og Kolds Danmark skal indholdet hele tiden tænkes med.-th

I Grundtvigs og Kolds Danmark skal struktur og form hele tiden tænkes sammen med indholdet