Undervisningsministeren har udsendt et hefte »Undervisning i demokrati«, angiveligt fordi »et stigende antal unge ikke har klare begreber om demokrati, og det har givet problemer, der har overrasket os alle. Det drejer sig ikke kun om indvandrere, men gælder også danske børn. De er blinde over for demokratiet ...«.

Mon Haarder har glemt, at hans egen statsminister som et af sine første korstog drog i leding mod »rundkredspædagogik«, læs demokrati som fagligt emne - det skulle afløses af større faglighed, læs paratviden og Pisa-programmer og personlige karriereplaner.

Og siden hen har flere ministre fulgt op med arbejdstidsregler, der skal umuliggøre, at enkeltlærere med personligt engagement og demokratiske værdier kan organisere undervisningen, således at demokrati, læs rundkredspædagogik, kan læres gennem praksis i skolestuen.

Hvilket overrasket »os alle« Haarder repræsenterer, fremgår ikke, men »et stigende antal borgerlige politikere er blinde over for demokratiet«, og tydeligvis er både Haarder selv og statsministeren oplagte kandidater til »undervisning i demokrati«.

Det er jo ikke klædeligt at være skadefro, så hjerteligt tillykke med erkendelsen og pjecen, Haarder.