»Lærernes fagforening har i mange år skadet lærernes anseelse ved en udpræget lønmodtageragtig, næsten proletarisk måde at argumentere på«. Citatet er fra Bertel Haarders udtalelse til Ugebrevet A4.

Tja - det kan han da have nogen ret i! Hvad kan årsagen mon være? Mens jeg læste til lærer, yndede vi at sammenligne os med teknikumingeniører rent uddannelsesmæssigt, og vi nærede, skulle det vise sig, falske forhåbninger om også at nå dem lønmæssigt.

Efterhånden kunne vi så konstatere, at faglærte arbejdere efterlod os i kølvandet rent lønmæssigt. Vi blev mere og mere klar over, hvad der mentes med udtrykket »flipproletar«. Lønmodtagere havde vi jo været hele tiden. Helt fra begyndelsen hed det: »Læreren skal være en bonde blandt bønder«. Men bønderne var jo efterhånden ganske godt aflagt.

Folk mener jo almindeligvis, at tegnebogens tykkelse er ligefrem proportional med en mands intelligens og dermed bestemmende for hans anseelse. Så forstår man jo umiddelbart, at det efterhånden begyndte at stå noget sløjt til. Da det ydermere er en kendsgerning, at jo bedre folk kommer til at kende en, jo mere går respekten fløjten. Ingen er helt for sin kammertjener.

Forkortet af redaktionen