Tak, Louise Rosenkilde og Stine Lundberg Hansen, Frederiksberg Seminarium, for jeres præcise og relevante spørgsmål i Folkeskolen nummer 39. Men tab ikke modet. Ellers er det kun op til politikerne at sætte dagsordenen i den danske skoles værdi- og kulturkamp. Og det er mere end betænkeligt:

Ikke mindst når en kulturminister fører an, der på De Konservatives landsråd fremførte, at indføringen af danske kanoner i folkeskolen skal tjene kampen mod visse indvandrergrupper i det danske samfund.

Ikke mindst med en undervisningsminister, der i sit møde med formanden for Danmarks Skoleelever på DLF's kongres ikke blot talte ned til ham, men i TV-Avisen også kom med direkte forkerte oplysninger vedrørende de nye matematik- og fysikprøver. Her mødte ministeren ellers en elev, der var venlig, dygtig og særdeles veltalende. Åbenbart var mødet med elevformanden så langt fra Bertel Haarders billede af en folkeskoleelev, at ministeren ikke blev varm om hjertet, men grov.

Ikke mindst når en af de tunge vægte på testforligets vægtskål er Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Louise Frevert, der har modtaget en række politianmeldelser, fordi hun på sin hjemmeside betragter indvandrerne som kræftceller og så hårde kriminelle, at de, da vi ikke må slå dem ihjel her i Danmark, burde eksporteres til russiske fængsler.

Disse politikere er det blandt andre, der mere og mere forsøger at sætte dagsorden ved større og større centralisering.

Problemet er hverken den danske folkeskole, eleverne endsige lærerne eller Pisa-undersøgelserne, men derimod den indre svinehund, som disse politikere med stolthed bærer offentligt frem.

Som danskere burde vi skamme os over at have valgt sådanne politikere til at sætte dagsordenen for kultur, lærdom og menneskelighed hos de kommende generationer.