Skoledirektør Chresten Sloth Christensen kæmper med et pludseligt opstået behov for at stemme på Socialdemokraterne og »leder febrilsk« efter tre gode grunde til at gøre det (Folkeskolen nummer 40). Sagen kompliceres unægtelig af, at vi allerede har en regering, der tydeligvis har sat sig som mål ikke at gøre noget, der kan støde danskernes socialdemokratiske folkesjæl. Sandt er det da også, at Socialdemokraterne kunne have undgået mange knubbede ord ved konsekvent at sætte hælene i over for de obligatoriske, nationale test sammen med den øvrige opposition.

Så kunne regeringen og Dansk Folkeparti i ro og mag have gjort alvor af de visioner, der dyrkes på den fløj om ikke ti test i hele skoleforløbet, men helt anderledes gennemgribende teststyring med rutinemæssig offentliggørelse og rangordning af skoler, klasser og lærere. På sigt antagelig fulgt op med »adfærdsregulerende« økonomisk belønning eller straf alt efter placering. I mine begreber og, tror jeg, også i Chresten Sloths et kig lige lukt ned i det sorte helvede.

Dette langtfra urealistiske skrækscenario har Socialdemokraterne afværget ved i modsætning til De Radikale, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten at blive ved forhandlingsbordet under både den tidligere og den nuværende minister. Derfor får vi nu en lov, der effektivt forhindrer rangordning med et udtrykkeligt forbud under straf mod offentliggørelse af testresultater.

Chresten Sloth er i sin gode ret til at mene, at det har kostet Socialdemokraterne noget snavs på fingrene. Det er til enhver tid den pris, der må betales for at gøre en forskel i politik.