Debat

Gruppeeksamen ja

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I en tid hvor forskning, dynamik og vækst er nøgleordene i den offentlige debat, virker det meget ugennemtænkt at afskaffe alle gruppeprøver og -eksamen i hele uddannelsessystemet. Afskaffelsen begrundes med, at det er for dårligt, at en håndfuld studerende for ofte går op til den samme eksamen og får den samme karakter (det er ellers oplagt, at studerende ofte finder sammen i grupper efter deres ambitionsniveau og faglige niveau). Jeg har svært ved at se, at argumentet skulle kunne bære en indgriben i skolernes muligheder for at tilrettelægge deres uddannelser efter de pædagogiske principper, som de mener er bedst.

En afskaffelse af samarbejdet ved eksamener virker uigennemtænkt, og det kan føre til en praksis, hvor studerende og elever vil arbejde langt mindre, og det vil i sidste ende gå ud over de samarbejdsevner, som danskerne ellers er berømte for. Det er logisk, at eksamensformen skal hænge sammen med den daglige undervisning, og elever lærer især det, de går til eksamen i. Regeringens initiativer kan derfor ikke ses som andet end et angreb på selve ideen om gruppearbejde og samarbejde.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at afholdelse af individuelle eksamener i alle fag vil have meget store økonomiske konsekvenser for uddannelserne, da det kræver mange flere lærertimer. Da jeg senest hørte Bertel Haarder blive konfronteret med problemstillingen (på Århus Dag- og Aftenseminarium), var hans eneste svar, at eksamener allerede er alt for dyre i dag!

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

I skrivende stund har 36.448 skoleelever skrevet under på en protest mod afskaffelse af gruppeeksamen på hjemmesiden www.gruppeeksamener.dk. Jeg håber, de får held med deres initiativ.