Portosagen var ellers trådt lidt til side for andre emner, emner, som til fulde var mindst lige så vigtige. Nu er toget så rullet ind på per­ronen igen. Dog har de udmærkede forfattere til artiklen »Portostigning rammer fagligheden« (Folkeskolen nummer 39) forsøgt at se det fra de små fagblades side.

Til trods for den nye vinkel er argumenterne dog de samme. Bladene rammes, og det vil koste dyrt for dem. At det er den skinbarlige sandhed, kan ikke diskuteres, men hvad med at man lod de negative briller ligge frem for altid at se tvært på nye tiltag. I et land, hvor vi skriger efter penge til snart alt muligt og ikke mindst over skattetrykket, må man jo finde et sted at spare. Hvorfor så ikke gøre det, hvor det gør mindst ondt? Hvorfor skal sygehuse, skoler, offentligt ansatte altid rammes?

Min holdning til denne trussel, som den sørgeligt nok kaldes, er klar: Skrot tilskuddet. Jeg har ikke noget imod at betale en høj skatteprocent, bare vi ikke poster penge ud på vanvittige tilskud og fradrag, som skægt nok bruges mest af virksomheder og foreninger. Tag endelig lånefradrag, befordringsfradrag og tilskud til underskudskørende virksomheder med i faldet. Lad os få ryddet op, revolutioneret og så skabe et samfund, hvor de, der har brug for hjælp/støtte, får den. Kære redaktører af diverse blade: Kan jeres økonomi ikke bære, må I kigge på, hvordan den kan komme til det. Få mere over på internet. Det er opfundet for at blive brugt oven i købet af mange, frem for de få, som holder jeres blade. På denne måde kunne I få flere reklamekroner, folk kan finde frem til informationerne, når og hvor de har brug for dem, og I sparer masser af penge til papir og trykning og porto.

Svar

Danmark er et lille sprogområde, derfor er det også svært at få økonomien til at balancere i aviser og fagblade. Siden grundlovens indførelse i 1849 er alle danske blade derfor blevet delt ud af Post Danmark til en pris, der er lavere end brevportoen, bladene har aldrig fået en pose penge eller en check sendt fra staten.

Dit forslag om internet løser ikke problemet. For eksempel har Folkeskolen hver uge mere end 200.000 læsere, mens vores daglige internetnyheder på www.folkeskolen.dk har under 20.000 ugentlige brugere.

Et blad styrker det fælles, her finder man også det, som man ikke vidste, man havde brug for. På nettet kommer man kun, hvis man leder efter noget bestemt.

Thorkild Thejsen, chefredaktør, Folkeskolen/folkeskolen.dk