Debat

Hykleri ud over alle grænser

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Professor i statistik ved Danmarks Pædagogiske Universitet Peter Allerup var blandt andet i Folkeskolen nummer 34 meget hurtig til at dømme Venstres analyse og ranglistning af kommuner ud fra skoleelevernes karaktergennemsnit for ubrugelig. Nu udråber selvsamme professor Alle­rup med flere danske gymnasie­elever som nummer et på en rangliste blandt unge fra 16 lande.

Jeg må derfor undre mig over, at det er muligt at rangliste de unges demokratiopfattelse, men ikke tilsvarende at sammenligne karaktergennem­snit fra folkeskolen. Hvor er forskellen på at sammenligne karakterer fra forskellige skoler med spørgeundersøgelser blandt elever fra 16 lande? Professor Allerup udtalte nemlig, at »hele rangordningsfilosofien ligger under for, at man bliver nødt til at betjene sig af meget begrænsede og stive variable i rangordningen«. Det forekommer mig på den baggrund, at Peter Allerups kritik af brugen af karakterer som sammenligningsgrundlag er hul, hyklerisk og politiserende.

Jeg glæder mig til at få afklaret, hvad professor Allerup egentlig mener om ranglistning. Og hvem ved, måske er karaktergennemsnit alligevel igen brugbart statistisk materiale, der tåler sammenligning?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler