Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Ny formand, ny energi og pædagogisk er det nu tid for DLF at fremsætte kloge tiltag frem for hele tiden at høre på folk, der gør sig kloge. Der skal fyres op under hovedstyrelsens eksperter. De visionære viser vejen. Siger formanden i et interview. Det lyder rigtig godt, og selvtilliden er der ikke noget i vejen med. Lidt skår i glæden er der dog, for formanden frygter niveaudeling og den faseopdelte skole, men bruger ubesværet ordet differentiering. Sådan gør lærerne bare. Vi må glæde os til den pædagogiske offensiv, for det er da rigtignok absurd, at lærernes forening ikke har været med til at diskutere den ny folkeskolelov.
Ambitiøs pædagogisk programerklæring fra ny formand. Med vægt på det faglige for at klare den kaotiske verden. En del andre kloge udtrykker, og undersøgelser viser, at danske skolebørn tilsyneladende opfatter sig selv som klogere, end der er fagligt belæg for. Her har pædagogikken så været på spil, og menneskeskolen og skolen for menneskelivet har ikke kaldt tingene ved rette navn og undladt at gøre opmærksom på begrænsninger. DLF-formanden ønsker at stå for skabelsen af livsduelige mennesker, for så får lærerne også gode arbejdsforhold. Den pædagogiske livsduelighed skal være klar til at stilles i forhold til den reelle verden. Så bevilges der også lærerne gode arbejdsforhold. Er det sådan, formanden tænker pædagogik?
De andre kloge siger, at kundskabsmæssigt står det ikke for godt til i den danske folkeskole. Ser man på formandens pædagogiske tankegods, så tyder intet på, at der er et opgør i gang i forhold til den pædagogik, der har ført til faldende faglig indsigt hos landets skoleelever. Formanden kobler individualismen sammen med den såkaldte differentieringsmetode og projektarbejdet og kalder det fint nok, hvis bare fællesskabstanken også dyrkes. Det kan aflæses som den rene hyldest til det luftige læringsbegreb, der går ud fra, at selv ganske unge børn evner at stå for deres læring, har tilstrækkelig ansvarsbevidsthed. Lærerens ansvar for indlæring, hvor eleven koncentrerer sig om at tilegne sig sådanne kundskaber, tiden aldrig kan gøre forældede, burde være det, en skole skal måles på. Nogle venter spændt på nye tiltag i nødvendigt opgør med modepædagogikken. Tør den nye formand?
Torben Thomsen
Aars
