Niels Munkholm Rasmussen har ret i, at vore kommunale arbejdsgivere behandler os uden fintfølende indsigt i lærerprofessionen - som sælgere af vores arbejdskraft. Men hvis han tror, at han kan vende det billede ved at få DLF til at acceptere hele Ny Løn-cirkusset og bare gå efter pengene, tager han efter min mening fejl. Det tror han imidlertid heller næppe. Niels Munkholm mener tilsyneladende, at DLF skal opgive den 'ideologiske' kamp for lærerprofessionen og tage lønarbejderrollen til sig ud fra den betragtning, at lønnen er og bliver det vigtigste. Det ville være i strid med medlemmernes prioritering, der som bekendt sætter arbejdsvilkår og psykisk arbejdsmiljø over lønnen. Det ville være den ultimative kapitulation over for de kræfter, der har søgt at banke lærerne på plads, lige siden Bertel Haarders angreb tog fart i slutfirserne. Det ville være den definitive cementering af den ulyksalige udvikling, der beklageligvis med DLF's medvirken har undermineret lærernes arbejdsglæde siden UFØ-aftalen i begyndelsen af 90'erne. Og det ville på langt sigt medføre en afprofessionalisering af lærerarbejdet, der med garanti ikke ville gøre det lettere for vores forhandlere at hive kronerne hjem.

DLF skal være benhård i forsvaret af lærernes interesser og sige fra på traditionel fagforeningsvis, når arbejdsgiverne presser os på løn og arbejdsvilkår. Men hvis DLF skal i offensiven, er dette ikke nok. Vi skal være dagsordensættende, og derfor må vi nu revurdere vores retorik.

Vi skal til at forklare, hvad det betyder, at lærerprofessionen er kompleks. Det vil sige, at den udfoldes i et uoverskueligt krydsfelt af krav, normer og tilkoblingsmuligheder, der tilsammen bevirker, at topstyring med løn som ledelsesinstrument er en ren anakronisme. Det nytter ikke noget at bruge industrisamfundets ledelsesfilosofi på videnssamfundets arbejdspladser. En skole kan ikke overskues fra inspektørens kontor, endsige fra en skoleforvaltning. Hverken en fagforening eller en arbejdsgiver er i stand til at forholde sig kvalificeret og rationelt til det mylder af valg, som en lærer i det daglige skal træffe. Den eneste vej frem er derfor at satse på den ansvarsbevidste, engagerede og velkvalificerede lærers dømme- og handlekraft. En lærer er en leder, ikke en lønarbejder, og udstrakt autonomi er en forudsætning for, at arbejdet kan udføres kvalificeret.

Niels Christian Sauer

medlem af DLF's hovedstyrelse