Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Lærerne på Munkebjergskolen i Odense er bekymrede over Jørgen Stampes indlæg i Jyllands-Posten og andre aviser den 19. september.
Taler Jørgen Stampe på foreningens - og dermed vores - vegne, når han udtaler, at der skal ske visse ændringer i folkeskolen, såsom at vi skal have ændret faget kristendomskundskab til religion, og at vi skal være klædt i pænt tøj for at vise respekt i forhold til muslimers helligdage?
Eller taler han kun på vegne af Pædagogisk Udvalg?
Vi er bekendt med Margrethe Vestagers reaktion på Jørgen Stampes brev, men det foruroliger os, at denne udtalelse overhovedet er kommet i avisen. Andre mennesker, som læser dette, må få den opfattelse, at han taler på alle læreres vegne.
Og det gør han ikke. Hvis disse synspunkter skal være foreningens, er vi bange for, at det får konsekvenser for medlemstallet. Burde dette ikke have været til debat i tillidsrepræsentantkredsen og på lærerværelser rundt om på skolerne, før det kom i avisen?
I øvrigt er vi altid pænt klædt på!
Marian Hill
på vegne af lærerne ved Munkebjergskolen
Odense
Svar
Hovedstyrelsen vedtog på sit møde den 11. september i enighed oplægget til kongressen om 'Fællesskabets skole - i et multietnisk samfund'. På den baggrund blev jeg interviewet til Jyllands-Posten. Så der er altså ikke tale om, at jeg har skrevet noget brev til avisen.
Når jeg bliver interviewet, er jeg helt på det rene med, at jeg udtaler mig på foreningens - og dermed også på jeres - vegne. Men uanset hvor forsigtig man er, så er der desværre aldrig nogen garanti imod hårdhændet vinkling, som jeg i denne 'sag' ikke vil tøve med at kalde skævvridning. Derfor hverken kan eller vil jeg selvfølgelig lægge navn til sludderet om, at jeg på lærernes vegne skulle have opfordret til, at vi for fremtiden skal til at erstatte kristne helligdage i skolen med muslimske og fejre dem ved, at lærerne klæder sig i pænt tøj.
Et hovedbudskab i oplægget til kongressen er imidlertid, at den danske folkeskole er for alle, og at vores elever med en anden etnisk baggrund end dansk skal integreres - og ikke assimileres. Som konsekvens heraf skriver vi blandt andet, at det vil komme alle elever til gode, at skolerne på den ene side åbner sig og synliggør de 'nye' elever og på den anden side forlanger, at de og deres familier respekterer folkeskolens og det danske samfunds værdier. På den baggrund spurgte journalisten mig om konkrete eksempler på sådan synliggørelse.
Ét af mine eksempler var, at man på en skole i hovedstadsområdet med mange elever med muslimsk baggrund havde valgt at fejre afslutningen af ramadanen på skolen, blandt andet ved at alle tog 'fint' tøj på. Og jeg tilføjede udtrykkeligt, at de på en anden skole - med tilsvarende elevsammensætning - tværtimod alene fejrede de traditionelle danske højtider. Min pointe var netop, at sådan noget fandt man ud af lokalt - i dialog med eleverne og deres forældre! Som bekendt fik pressen temmelig meget (andet) ud af lige netop den 'historie'.
Anderledes med kristendomskundskab/religion. Her har jeg både udtrykt, hvad foreningen har ment i årtier, og refereret nøjagtigt, hvad hovedstyrelsen derfor også mener og skriver i denne nye sammenhæng. Vores synspunkt er - for øvrigt helt på linie med den faglige forening, Religionslærerforeningen - at betegnelsen 'religion' er mere dækkende for fagets indhold end 'kristendomskundskab'. For der skal som bekendt i det fag undervises i livsfilosofiske og etiske spørgsmål, bibelske fortællinger, kristendom og ikke-kristne religioner. Og da faget jo ikke skal være forkyndende, mener vi også, at det bør være obligatorisk - til gavn for kulturmødet og integrationen.
At navngivningen af dette vigtige kulturfag har stor symbolbetydning og sætter mangt og meget i gang, var vi helt på det rene med. Men netop fordi det også forholder sig sådan for folk fra ikke-kristne kulturer, synes vi, det er endnu en diskussion værd.
Jørgen Stampe
formand for DLF's pædagogiske udvalg