Blokerer kongresmassivet, totalfokuseringen, den registrerende presse, specialisthenvisningen, de toneangivende og kendte DLF-profiler for de delegeredes oprigtige mening? Når dette monstrum af kongresrutine konstaterer, at det multietniske er et faktum, så skal en og anden provinsdelegeret nok bøje nakken og deponere kritikken i loyal forundring over de ord- og talekvilibristiske integrationstalsmænd og -kvinder. Fik denne håbløshed overtaget i forhold til foreningens udspil om det multietniske samfund, bliver protesten blot gemt i en stemmeafgivning, der hverken siger ja eller nej til udspillet, men undlader at stemme. For den humanistisk indstillede mindre by- og landdistrikt-delegerede, der endnu ikke har mødt de gennemsnitligt ti procent børn med indvandrerbaggrund, vil ikke stemme nej, når ord som fællesskab, gensidig respekt for forskellige kulturer i et multikulturelt samfund skal være det mål, der løfter kulturinstitutionen skolen og peger hen imod sammenhold og fælles værdigrundlag. På en kongresuge blev han multietnisk, selv om han inderst inde mener, at det er tossegalt og skyder egne erfaringer i stumper og stykker. Tænk, hvis systemloyale fik nok af det politisk korrekte og havde et gennemtænkt standpunkt efter at have undersøgt facts og påstande i stedet for at undergive sig DLF's meningstotalitarisme. Men vi kan jo spørge vore udsendte kongresdeltagere, når de kommer hjem! Religionsundervisning som buffer for integration opleves som et naivt forsøg på integration. Noget for noget-tankegangen, hvor menneskene i folkeskolen, befolket hovedsageligt af danskere, skal give så meget efter, at det så påståeligt vil udløse tilsvarende imødekommenhed fra et ikke så stort etnisk mindretal, lyder som forbryderisk naivitet. Findes der da ingen løsning? Mange vil nok mene, at det politiske liv skal tage sig s---ammen til at få nogle gennemtænkte standpunkter på indvandrings- og flygtningområdet, repatrieringsplaner, indføring af hjælp på stedet-filosofi, familiesammenføringsregler, for vigtigere end alt er, at Danmark forbliver et homogent land. Skolen skal især bruge resurserne på at udbrede de danske kulturværdier, som det tilbud man får, når man skal integreres i det danske samfund.

Torben Thomsen

Aars