Under overskriften 'Ud og mød verden', Folkeskolen nummer 39, fastslår Tove Heidemann det nyttige i, at eleverne både læser om fremmede kulturer og skaber personlige kontakter via Internettet, men 'besøg i og fra fremmede kulturer er stadigvæk det ideelle'.

Det burde ikke være for store ord, men læses 'Vejledning om ekskursioner, lejrskoler og skolerejser med videre i folkeskolen', kommer selvstændige, individuelle, nysgerrige, foretagsomme ildsjæle og Tove Heidemann til at kigge i vejviseren efter en sådan ideel tilstand.

En 9.-klasses udvekslingsrejse med førkommunikation og organiseret som lejrskole forudsætter, at kommunen afholder alle udgifter. Her tillades dog forældreopsparing til at dække ikke kommunalt finansieret 'yderligere oplevelser'. Kommunernes sparerunder i ubehagelig erindring virker ikke befordrende på mulighederne for at bruge midlet internationalisering til at nå målet om interkulturel kompetence, som Tove Heidemann redegør for.

Hvis internationalisering og lejrskole er en blindgyde, er skolerejsen måske redningen? Forældre, elever og lærere kan her ønske en sådan og søge om kommunal medfinansiering. Lærernes udgifter skal kommunen dække, men i øvrigt bestemmer kommunen eller skolebestyrelsen, inden for hvilke økonomiske rammer der kan afholdes udgifter til skolerejsen.

Selv om forældrene hellere vil bidrage med individuel, langsigtet elevbetaling end organisere indsamlinger og lave arrangementer, hvor de alligevel kommer af med pengene, så fastholdes praktiske besværligheder for finansieringen af skolerejsen. Selv om forældrene detaljeret er oplyst om indholdet af skolerejsen, selv om de skal tage imod og betale opholdet ved en udveksling, så må de altså ikke selvstændigt beslutte, hvordan de ønsker, at udgifterne skal finansieres.

Jævnføres igen kommunal vilje til medfinansiering, hele det påtvungne praktiske menageri, som forældre skal igennem, så risikerer gode skolerejseprojekter at dø i synden, eller også bliver de simpelthen til noget på trods, men det kræver overildsjæle og lettere kriminel indats. Synes du, det er umagen værd, Tove Heidemann, i den gode sags tjeneste?

Måske kunne Heidemann kigge i vejviseren efter 'Fagre nye verden' som årsagen til, at den frie vilje også på rejseområdet indskrænkes og besværliggøres, men virkningen er klar. Eleverne møder ikke verden, får ikke det personlige møde, lærer ikke at omgås det anderledes, udvikler ikke kulturel forståelse, får ikke styrket deres interkulturelle kompetence. Derimod garanterer rejsereglerne for folkeskolen, at der hamres en passende rejseanskuelse ind i hjernen, dette sikrer, at den nationale selvforståelse ikke anfægtes.

Torben Thomsen

Års