Vagn Madsens indlæg i Folkeskolen nummer 39 er et godt eksempel på én, der ikke har lært at læse, hvad han læser. Han skriver, at mit foredrag på det Alternative Sorø-møde i Askov »tjener en legitimering af en fortsat foragt for og underkendelse af betydningen af en skole med den fagligt vidensbefordrende undervisning i centrum«. Men jeg er tilhænger af, at der kommer mere faglighed i skolerne. Det ville være dejligt, hvis flere elever lærte at skrive og regne på et rimeligt niveau, herunder lærte at læse indad. Jeg har nemlig på ingen måde gjort mig til talsmand for modstand mod indlæring af viden. Og jeg har hele tiden taget afstand fra tanken om, at læreren skal udviske sig selv og eleverne selv finde den viden, de har brug for (se hele foredraget på folkeskolen.dk).

Også jeg ønsker mere læring af viden i skolerne, men jeg er meget uenig med dem, der tror, at viden blot kan piskes ind i eleverne ved en undervisning, der ikke har en kulturel basis og en etisk vision, og ved nationale, standardiserede test, der i øvrigt kun vil gøre ondt værre. At vække lyst til at lære og give eleverne kulturel dannelse skal gå forud som forudsætning for indlæring af viden, og skolerne skal ikke tvinges ind i en forkvaklet, illusorisk konkurrence om, hvem der er bedst. Jeg ønsker hverken at opgive kravet om dannelse eller kravet om uddannelse. Men jeg ønsker en tredje vej, hvor lærerens og den enkelte skoles engagement i at formidle kultur og viden er det bærende, og som derfor ikke er den, som Vagn Madsen - og vores undervisningsminister - anviser, når de ensidigt fokuserer på indlæring af viden og dermed underminerer skolens kulturelle og samfundsmæssige opgave.