Presset mod de europæiske lande af fattige fra Afrika og Asien er et alvorligt problem. Både for Europa og ikke mindst for de mennesker, der sætter livet på spil for at slippe ind.

Dette problem er et væsentligt område for samfundsfag, og det er godt, at skolebogsforlag udgiver bøger om det. Det har Alinea forsøgt, men resultatet er faldet meget dårligt ud.

Den store skurk er ifølge forfatteren EU, der lukker sine grænser for de fattige indvandrere. I et spørgsmål skal eleverne tage stilling til, om sikring af grænsen mellem Polen og Rusland, Hviderusland og Ukraine, som "EU har så travlt med", kan sammenlignes med jerntæppet under Den Kolde Krig.

Et lys i mørket ser forfatteren i, at velfærdssamfundet er i krise. Når det danske arbejdsmarked ikke længere kan opretholde sit høje lønningsniveau, åbner et nyt arbejdsmarked sig måske helt af sig selv for de fattige indvandrere.

Forfatteren nævner baskere som en forfulgt minoritet i EU, men fordi Spanien anses for et sikkert land, kan de ikke flygte til andre EU-lande. Er baskerne en forfulgt minoritet?

Bogen er i begyndelsen særdeles letlæst. Men længere fremme fyger det med fremmedord, henvisninger til organisationer, tal, der skal dokumentere elendighederne, og henvisninger til forskere, uden at det er muligt at kontrollere disse henvisninger.

Hvert afsnit slutter med opgaver, som er skoleeksempler på, hvorledes man ikke formulerer skriftlige spørgsmål til elever. "Er globalisering egentlig noget nyt?", "Det kan være svært at sammenligne folk og deres mentalitet. Men er det egentlig rimeligt at generalisere folk på denne måde?"

Det er en skam, at et alvorligt emne behandles så useriøst.