»Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) svigter lærerne«, »... skolepsykologerne prostituerer sig ved at skjule sig under argumenter om økonomi« og »... psykologerne bruger så megen tid på at teste en elev i stedet for at bruge lærerens beskrivelser af barnet«. Per Kjeldsen (Folkeskolen nummer 38) er ude med et par vakse provokationer, der kan skabe opmærksomhed omkring ham selv og hans virksomhed.

Hans påstande drejer sig om PPRs rolle i forhold til de økonomiske vilkår og om PPRs faglighed.

Skoleområdet er politisk ledet, og dermed fastsætter kommunalbestyrelsen et økonomisk serviceniveau, som sætter rammer for såvel PPR som skolernes virke. Det er naivt at tro, at det fører noget som helst med sig bortset fra frustrationer såfremt PPRs medarbejdere begynder at henvise til foranstaltninger, som ikke er økonomisk realistiske. Derimod ligger der en vigtig opgave i at tilvejebringe en præcis dokumentation for de problemstillinger, det giver anledning til.

Og PPRs psykologer sidder de bare og tester elever, som han påstår? Nej, det er en påstand ude af trit med virkeligheden. Stort set alle PPR-kontorer i landet arbejder med udvikling af konsultative ydelser, som har elevens resurser i fokus. Metoder, som inddrager lærere i et relationsarbejde omkring klassen. Det er et paradigmeskifte, der aktuelt gør sig gældende i det skolepsykologiske arbejde på landsplan.

At en del lærere oplever sig presset, er kendt i PPR. Det er ikke holdbart at gøre den situation til et valg mellem læreren eller eleven. Lærerne har brug for støtte i arbejdet med komplekse pædagogiske problemstillinger, og al erfaring tyder på, at én af de bedste måder at støtte på er konsultation og supervision. Det er et udgangspunkt, hvor ingen skal gøres til tabere. Og heri ligger en vigtig opgave i at holde fælles fokus på PPR som kompetenceudviklende partner.