I Folkeskolen nummer 38 skriver Ole Holdgaard, at »kæden er hoppet af« i Gladsaxe. Jeg kan berolige dig med, det er den ikke.

Vi er faktisk helt enige med dig i dine betragtninger over, at vi skal stole på lærernes udsagn om, hvordan det går, og at »det vigtigste er, at dokumentation anvendes i lærernes fremadrettede arbejde med eleverne og ikke bare til opbevaring i databaser, der skal anvendes til ubrugelige sammenligninger«.

Det har heller aldrig været Gladsaxe Kommunes ønske, men hvor kan du vide andet, når vi slet ikke er færdige med at udvikle vore værktøjer, og når pressen kører ud ad sporet uden at spørge eller lytte til, hvad meningen er.

Byrådet ønsker, at netop lærernes egne vurderinger samles og systematiseres, så lærerteamet nemt kan få overblik over de (for) mange trin- og slutmål i folkeskolen. Byrådet ønsker, at ikke kun faglige mål vurderes, men også arbejdet med de almene, sociale og personlige kompetencer, så folkeskolens tobenede opgaver gøres ligeværdige. Byrådet ønsker, at denne viden gøres til genstand for lærernes planlægning, evaluering og refleksion over praksis, så arbejdet bliver endnu bedre.

Men selv lærere kan have brug for hjælp, først og fremmest af deres skoleleder, men i anden omgang også af forvaltningen og byrådet, hvis der er noget, man herfra kan hjælpe med.

Derfor skal oplysningerne om, hvordan det går, viderebringes til forvaltningen, så vi kan støtte en skole, en gruppe lærere med efteruddannelse og flere resurser.

Hvordan dette endeligt skal foregå, arbejder vi med. Men jeg tager gerne mod pædagogisk udvalgs tilsagn om »deltagelse i udvikling af evalueringsværktøjer«, og at I »ikke afviser fornuftige krav til dokumentation af resultater som et element heri«.

Vi mener, der er fornuft i det, vi gør.