Det er ikke en overdrivelse, at væskerne kom i kog, da jeg erfarede, at de overenskomstansatte lærere endnu en gang bliver degraderet til b-medlemmer i DLF.

Dette på baggrund af, at kongressen åbenbart ikke fandt det vigtigt at prioritere et krav om pensionsforbedringer for de overenskomstansatte på listen over de prioriterede krav til Overenskomst 05.

Væskeophedningen veg dog hurtigt pladsen for en tiltagende desillusionering over den forening, som jeg indtil videre jævnligt erlægger et, om end ikke fyrsteligt beløb, så dog en mærkbar budgetpost i det månedlige regnskab, hos.

Jeg tror, vi er mange mindst 6.000 der synes, at det i forvejen har været en sej kamp, med 11 års forsinkelse, mange dårlige undskyldninger og et formandsskifte, at få 93-gruppen i ørehøjde.

Skal vi nu også til at kæmpe for helt åbenlyst rimelige krav om en tålelig pensionsordning for de overenskomstansatte som gruppe, så kan vi måske lige så godt tage konsekvensen og overveje en reel splittelse af foreningen. Ja, vi har måske i virkeligheden slet ikke råd til at vente.

Det er slemt nok, at vi gennem et forældet lønsystem ikke lønnes ens for det samme arbejde ikke blot fra kommune til kommune, men også inden for det enkelte lærerværelse. Vi har ikke brug for flere grøfter.

På et tidspunkt, hvor gruppen af overenskomstansatte antalsmæssigt vel efterhånden overstiger tjenestemændene, kan det da undre, at det afspejles så svagt i kravopstillingen. Er det, fordi det overvejende flertal af de delegerede på kongressen stadig er tjenestemænd, eller er der et helt åbent gab mellem kongres og bagland?

Svar

Vi skal undgå at få a- og b-medlemmer, og det synes jeg faktisk også, at vi bestræber os på. I de 11 år, vi har haft overenskomstansættelsen, har vi prioriteret pensionsprocenten, så den er steget fra 12,5 til 17,1. Begyndelseslønnen er steget fra trin 18 til trin 26, og hertil kommer et pensionsgivende undervisningstillæg, der for en nyansat typisk svarer til godt et par løntrin. Vi har endvidere sikret, at stort set alle løndele i dag er pensionsgivende. Alt sammen prioriteringer, der er med til at forbedre overenskomstpensionen. Og også denne gang er en forbedring af overenskomstpensionen blandt vores krav.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF