Flemming Hessel og Steen Christensen, Vejle, og Niels Munk­holm, Odense, mener i sidste nummer af Folkeskolen samstemmende, at vores nuværende arbejdstidsaftale på forbilledlig vis sikrer lærerne den tid, der skal til for at løse de opgaver, de er på­lagt. Derfor ser de ingen grund til at slå ind på en ny kurs som fore­slået af foreningens ledelse.

Men for det første oplever alt for mange lærere, at tiden overhovedet ikke slår til. Det gælder navnlig de lærere, der har store undervisningsforpligtelser. 155-timers-puljen til alle lærere blev i høj grad finansieret ved et kolossalt dræn af forberedelsestid fra denne gruppe i 1999. Vi har stadig alt for mange lærere med over 25 ugentlige undervisningstimer, og de er ved at rende livet af sig.

For det andet handler det her om meget mere end tid. Det er slet og ret utilfredsstillende som lærer at få sit arbejde defineret som pålagte arbejdsopgaver også selv om den afmålte tid måtte række. Sondringen mellem lønmodtager og professionel går selvsagt ikke på, om man får løn eller ej. Ej heller på, om man arbejder professionelt i modsætning til amatøragtigt. Sondringen går på, om man som underordnet funktionær udfører arbejde, man er blevet beordret til, eller om man som leder i sin egen ret disponerer selv. Om man eksempelvis som lærer tvinges til at sid­-de overflødige møder af og samarbejde for samarbejdets skyld, fordi man er blevet det pålagt, eller om teamet selv kan fastlægge sin mødekadence og sit niveau for samarbejde ud fra en fornuftig prioritering på gulvplan af de forhån­denværende resurser.

Det er min overbevisning, at lærerne gerne vil have nedtonet rollen som underordnede funktionærer til fordel for rollen som ledere i deres egen ret.