135 borgmestre har tilsluttet sig nyskabelsen i den danske folkeskole, nemlig ideen med at etablere hold på gerne op til 60 elever. Og 135 borgmestre vejer mere end de småpraktiske, pædagogiske pip imod. Det er ellers ikke mange år siden, at alle parter i enigheden stod vagt om princippet 'én lærer - én klasse'. Men enighed varer som bekendt, til man enes om noget nyt, og der er allerede gået forrådnelse i det før så agtede princip, ligesom det overgik grundstammen i al sund pædagogik: den 'privatpraktiserende' lærer. Jo, det går stærkt i vore dages uovervejede skoleudvikling. En lærer - en klasse. Har man hørt mage til fortidigt bagstræb. Men i virkeligheden kan end ikke DLF stille noget op over for ideen med de resursebesparende, men undervisningsødelæggende store hold. For ingen har jo som DLF ivret for opløsningen af den klassefunderede, lærerstyrede undervisning til fordel for grupper i projektagtigt, tværfagligt tidsfordriv, hvor indlæringen er lige så usystematisk tilfældig som at sidde og stirre på en computerskærm. Stig Andersen må indrømme, at holdundervisning jo er foreningens livret, når det bare ikke handler om at spare penge. Så i den sag har DLF slået sig selv helt af banen. For halvdelen af Danmarks borgmestre har jo ikke gjort andet end at tage vor pædagogiske ekspertise på ordet. 'Tværfaglighed er jo vejen frem', erklærer formanden for Kommunernes Landsforenings Børne- og Kulturudvalg Bjørn Dahl, vel vidende at han dér skam er enig med folkeskolens lærere. Undervisningsministeren taler om resurser, der frigøres, når to eller flere klasser ser film eller skriver diktat sammen. Men de fire gange om året, dette sker, sparer selvfølgelig ikke en krone på budgettet. Det ved ministeren godt. Så mastodontholdene- omfatter selvfølgelig mere end lidt filmkikkeri. Meget mere. Og så behøver ministeren ikke at vove sig ud i alt det med kæmpeholdenes pædagogiske landvindinger. Det klarer ingen bedre end borgmestrene - og så naturligvis professor Niels Egelund, der ifølge pressen gerne ser hold på 70. For hvis man samler 70 børn til at kikke en film, bliver der straks råd til en masse små hold, hvor der virkelig er mulighed for at suge viden op. Men af en eller anden grund virker det ikke helt troværdigt. Men det er der nu så meget andet i den danske folkeskole, der ikke gør.

Vagn Madsen

Brønderslev