Mandag den 20. september var for en kommunerepræsentant en helt almindelig dag.

Klokken otte et møde i hovedudvalget angående økonomisk kompensation til institutionerne for tillidsrepræsentanternes arbejde i med-systemet. Det handlede såmænd om at bevare kredsens aftaleret og mulighed for senere at kunne forhandle fælleskommunale tillidsrepræsentant-regler.

10.30 tilbage på skolen, hvor en flok kåde førsteklasseelever var ved at vælte bibliotekaren i deres iver efter at låne 'rigtig uhyggelige bøger'.

Efter yderligere et par lektioner tilbage på kommunekontoret til møde i koordinationsgruppen for vort F2000-arbejde.

Lettere forsinket tilbage på skolen til møde i pædagogisk råd, hvor vi blandt meget andet vigtigt diskuterede vort videre arbejde med skolens indsatsområder.

Herefter hastigt videre til Herning til møde med de to formandskandidater.

Under den lange køretur masser af refleksioner over, om dagens opgaver nu også var løst tilfredsstillende i forhold til medlemmernes og foreningens interesser.

Tankerne gik også omkring kredsens temadag tre dage frem i tiden, hvor vi skal beskæftige os med overenskomsten med en flok tillidsrepræsentanter, der med rette higer efter at blive klædt ordentlig på til opgaverne forude. Jeg føler mig helt på linie med dem, men ved også, at der stilles andre forventninger til mig som kredsstyrelsesmedlem.

Alt dette udgør min dagligdag og ligger derfor i min underbevidsthed under de oplæg, formandskandidaterne holder, og i den efterfølgende diskussion.

Mange bolde er i luften. Blandt andre problemstillingen med, at så mange kommuner rundt om i landet udtaler, at overenskomsten åbner mulighed for, at lærerne skal undervise mere. Den optager mig meget.

En halv time før berammet tid ser mødet ud til at ville slutte. For første gang drister jeg mig så til at stille vores nuværende formand et spørgsmål, som oven på dagens gøremål optager mig meget, og som jeg ikke har hørt hende være omkring.

Det går i al sin enkelthed ud på, om formanden set i lyset af de udmeldinger, vi får fra kommunerne om færre ressourcer, har nogle gode bud på, hvordan arbejdstidsaftalen kan udmøntes i praksis.

Stor er min forbavselse, da jeg med et jysk udtryk bliver godt og grundigt 'næst af'. Blandt andet gav hun udtryk for, at det ikke var et spørgsmål, der skulle bruges tid på til et valgmøde.

Jeg synes stadig, jeg med rette kan spørge en formand, der har underskrevet denne aftale og fortsat ønsker at være formand, hvilke tanker hun gør sig om noget af det væsentligste for medlemmerne, tillidsrepræsentanterne og kredsene lige nu.

Jeg skal nok lade være med at ulejlige dig igen, Anni.

Jane Torp Bodilsen

næstformand og kommunerepræsentant

Skiveegnens Lærerforening

Svar

Kære Jane. Du føler dig 'næst af'. Jeg husker forløbet således, at vi rent faktisk havde været temmelig meget inde på ressourcerne og udmøntningen af arbejdstidsaftalen, blandt andet via de tal, Anders Bondo fremlagde fra sin egen kommune. Derfor henviste jeg til de anvisninger om udmøntning af arbejdstidsaftalen, som jeg gav under overenskomstrunderne, og som jeg stadig står for. Og selv om vi to er politisk uenige om overenskomsten, handler et formandsvalg også om andet end overenskomsten, for eksempel om, hvordan en formand vil støtte op om de opgaver, som du så illustrativt beskriver i dit indlæg.

Så der var altså ikke tale om en afvisning, men om en henvisning.

Anni Herfort Andersen

formand for DLF