Kære Dan Sterup. Dit indlæg i Folkeskolen nummer 39 handler om, hvad folkeskolen skal undervise i, og hvilke problemer folkeskolen skal tage sig af. Du nævner i den forbindelse, at jeg har givet udtryk for, at 'man i højere grad kan give forældrene ansvaret for undervisningen i færdsel, sex, vold, mobning, aids og så videre'.

Jeg mener, vi må diskutere, hvad vi bruger undervisningstiden til, og om vi bruger den rigtigt. Når jeg for nylig har problematiseret skolens opgave og forældrenes ansvar, er det for at fremme en debat om skolens og hjemmenes opgaver. Der er jo ikke tale om et enten eller, men om et samarbejde mellem skole og hjem om, at det enkelte barn udvikler sig optimalt og tilegner sig viden om vigtige aspekter i livet.

Vi må konstatere, at skolen gang på gang bliver inddraget, når der ønskes handling i forhold til samfundets problemer. Skolen må gøre noget ved det! Ved stofmisbrug, ungdomskriminalitet, vold, selvmord, spiseforstyrrelser, fedme, sorgarbejde, tobaksskader, aborter, ludomani, dårlig tandhygiejne og børns færden i trafikken. På den ene side kan man være stolt over, at skolen vises så stor tillid. På den anden side må vi fra skolens side erkende, at der ikke er plads til det hele. For mig at se er det problematisk, hvis vi på kalejdoskopisk og usammenhængende vis fortæller børnene om de farer, de er omgivet af. Det kan ende med bekymring og handlingslammelse - eller måske med ligegyldighed.

Aktuelle emner er et godt udgangspunkt for skolens undervisning, og det udgangspunkt skal undervisningen fortsat tage afsæt i, når det skønnes relevant. I stedet for landsdækkende kampagner vil det måske være rigtigere at satse på undervisningsforløb, hvor der arbejdes med problemstillinger, som børnene kan relatere til deres eget liv og deres egne problemer.

Skolen bør ikke være kastebold mellem tilfældigt opdukkede sager. Hvis skolens opmærksomhed retter sig mod det, der er oppe i tiden, vil arbejdet med de basale kundskaber og færdigheder træde i baggrunden. Den prioritering bør eleverne ikke udsættes for.

Forældre og skole må supplere hinanden. Noget læres bedst, når det tages op i en gruppe af jævnaldrende, andet igen bedst, når en voksen og et barn på tomandshånd taler sammen. Det er derfor vigtigt, at skolen fortæller forældrene om de emner, den tager op i forbindelse med undervisningen, så forældrene kan skønne, hvad de selv vil tage op med deres eget barn.

Jeg ønsker naturligvis ikke et 'mere uhomogent og opsplittet samfund' eller 'specialundervisning til elever, hvis forældre forsømmer deres opgaver'. Jeg ønsker, at skole og hjem samarbejder om opgaven med at opdrage børn og unge, ved at hver part påtager sig den del af ansvaret, som er mest relevant i forhold til undervisning i skolen og samværet i hjemmet. Lærerne, fritidsinstitutionernes medarbejdere og forældrene må i fællesskab tage opgaverne på sig. Alle, der har tætte relationer til børnene i hverdagen, har et ansvar for at medvirke til, at børnene hver især får et godt liv.

Margrethe Vestager

undervisningsminister