Svar til Helen Nielsen og

Carsten Elbro

Helen Nielsen og Carsten Elbro må blive ved med at undre sig, indtil de inddrager alle relevante kilder, der vurderer elevernes udbytte af danskundervisningen i forskellige dele af Danmark, og indtil de er klar til at vurdere kilder historisk-kritisk, og indtil de er klar til at vurdere målemetoder matematisk og fagdidaktisk.

Ældste offentliggjorte kilde til målinger over hele årganges danskfærdigheder er 'Retstavning - nogle første analyser af folkeskolens afgangsprøve i 1978' III af Peter Allerup, Danmarks Pædagogiske Institut (DPI) 1979. Side 30 viser i tabelform, at der er særdeles store regionale forskelle. Denne kilde angår danskundervisning, prøveformen er under skolelederes kontrol, og opgavesættet hænger sammen med danskfagets didaktiske formål. En absolut pålidelig kilde til vurdering af danskfærdigheder.

Næste relevante kilde er IEA-resultaterne, der indeholder to delundersøgelser, dels over et undervisningsforløb i dansk i perioden 1983-1991, dels et undervisningsforløb i perioden 1988-1991. Præsentationen af denne måling findes i en matematisk korrekt udgave i 'How in the world do students read?' af Warwick B. Elley, og i en matematisk lettere fordrejet udgave i 'Den grimme ælling og svanerne?', DPI 1994. En absolut pålidelig kilde til vurdering af danskfærdigheder.

Teorien om sproglig opmærksomhed bygger på et falsk udsagn om, at Danmark har et homogent skolesystem. Dette udsagn var allerede i 1988 et falsk udsagn, da kilden fra DPI 1979 viste, at der var særdeles store regionale forskelle. Efterfølgende har kilden fra DPI 1994 leveret yderligere dokumentation for de regionale forskelle i to undervisningsforløb.

Forskningsmetodisk er forsøgsopstillingen i 'Bornholms-undersøgelsen' af en karakter, så der overhovedet ikke logisk kan sluttes noget om årsagerne til forskellene på eksperimentalgruppen (bornholmske børn) og kontrolgruppen (jyske børn). Det er forsøgsopstillingen, der hele vejen igennem har været videnskabeligt set invalid (uegnet til at drage konklusioner ud fra), forsøgsopstillingen vil aldrig ud fra videnskabelige kriterier kunne afdække et årsags-virkningsforhold. Selv om der havde foreligget pålidelige målemetoder på forsøgstidspunktet, ville dette ikke have ændret noget ved forsøgsopstillingen.

Konklusion: 'Bornholms-undersøgelsen' er ikke videnskabelig forskning.

Birgitte Borgen Marcussen

Gentofte

Redaktionen anser hermed diskussionen om dette emne afsluttet i denne omgang.