»Jeg synes, at der kan være for mange valgmuligheder, der forvirrer mere, end de gavner«, siger Peter Bruhn Jepsen (som er formand for Tysklærerforeningen for Grundskolen i Danmark) og henviser blandt andet til valgmuligheden mellem tysk og fransk. »Reelt har den betydet, at eleverne som regel må fravælge det ene sprog. Vi mener, at alle elever skal have mulighed for at få alle tre fremmedsprog«, siger han og tilføjer, at det kun er tyskfaget, der skal gøres obligatorisk. »Jeg vil ikke tryne fransk« (Folkeskolen nummer 2).

Men tryning af fransk er lige, hvad formanden er ude på. Fransk, som kan tilbydes, vælges på landsplan af omkring ti procent af eleverne, mens tysk, som skal tilbydes, vælges af 80 procent. Tysk er svækket, hedder det. Lidt sent at komme i tanke om, da udbuddet af tysk og fransk nu har været lov i 17 år.

På min skole har vi haft frit valg mellem tysk og fransk. Forskelligt fra år til år vælger omkring 60 procent tysk og 40 procent fransk. Det kan være dyrt, fordi holdene nogle gange er små. Obligatorisk tysk er derfor guf, hvis man vil spare. Hvis fransk skal reduceres til et valgfag, vrider man halsen om på sproget. Intet andet fremmedsprog, intet gymnasium hedder det nu, og den ligestilling, der eksisterer, når man har valgt mellem fransk og tysk, er livsgrundlaget for fagene.

Der kan være gode grunde til at styrke det andet fremmedsprog i skolen. Men der må som det mindste være mulighed for valg som nu, hvor fransk på mange skoler har været en succesfuld mulighed i snart 20 år.

Tysk er vigtigt, sagde en skolevejleder, især hvis man skal være mekaniker. På det tidspunkt var 30 procent af de solgte biler i Danmark franske og 12 procent tyske. Nedslående, at Jepsen henviser til to tv-programmers tyske titler som begrundelse for udbredelsen af Goethes modersmål.