Debat

Hvilke sprogforskere, Haarder?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I september sidste år bragte Folkeskolen min kommentar med overskriften: »Hvorfor giver vi så ulige sprogvilkår?«

Her fortalte jeg om de næsten umulige vilkår, der er for andetsprogsetableringen for eleven (og læreren), når elevens modersmål ikke har udviklet de sproglige strukturer, funktioner og redskaber, som på samme måde er nødvendige på andetsproget. Modersmålsudvikling i Danmark er kun sikret, når vi er bundet af internationale aftaler - eller hvis eleverne er fra Færøerne og Grønland. Alle andre, der er henvist til skolegang på deres andetsprog, er ikke ­sikret relevant udvikling af modersmålet.

»Hvorfor giver vi bevidst og systematisk så ulige muligheder?« lød mit spørgsmål til undervisningsminister Bertel Haarder og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech. I december rykkede jeg for svar. Det fik jeg den 6. februar. Det følger her:

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

»Kære Lisbeth Bang Hansen.

Efter aftale med integrationsministeren svarer jeg også på hendes vegne. Der er efter min opfattelse ikke noget sikkert forskningsmæssigt grundlag for at antage, at resurser afsat til modersmålsundervisning styrker tosprogede elevers muligheder for at klare sig i skolen bedre end resurser afsat til undervisning i dansk.

Regeringen har ladet det være op til de enkelte kommuner at beslutte, om man vil afsætte resurser til modersmålsundervisning. Det indebærer, at kommuner, der skulle ønske at tilbyde modersmålsundervisning, selvsagt er frit stillet til at gøre dette.

Regeringen vil fortsat satse på at styrke undervisningen i dansk. Regeringen har sat tidligere ind med sprogstimulering, og undervisning i dansk som andetsprog er styrket. I forbindelse med en aktuel revision af læreplanerne for folkeskolens fag vil vi endvidere understrege den enkelte faglærers ansvar for, at undervisningen i dansk som andetsprog skal indtænkes i undervisningen i de enkelte fag.

Når folkeskoleloven pålægger kommunerne at sørge for modersmålsundervisning til EU/EØS-borgere, er det af hensyn til at sikre den frie bevægelighed i EU/EØS, idet modersmålsundervisning kan lette tilbagevenden til hjemlandet.

Med venlig hilsen Bertel Haarder«

Jeg har straks spurgt undervisningsministeren, om han vil oplyse, hvilke sprogforskeres sprogforskning der betvivler betydningen af udviklingen af modersmål for mulighederne for at drage nytte af skoletilbud?

Jeg venter spændt på svaret.