Debatten har bølget siden Folkeskolen og vores søsterorgan på privatskoleområdet, »Frie Skoler«, for tre uger siden skrev om, hvordan lærere og ledelse på Rådmandsgades Skole i København håndterer viden om vold i hjemmene.

Der er rejst spørgsmål i Folketinget. Aviser og netmedier har skrevet artikler og ledere. Og også radio og tv har sat fokus på sagen. Det er længe siden, en bred, offentlig skolediskussion på én gang har været så karsk og konstruktivt fremadskridende.

Bertel Haarder var hurtigt ude. »Metoden er den helt rigtige, og jeg håber, at flere vil følge den og gå i dialog, hvis de oplever sådanne problemer«, lød hans kommentar på berlingske.dk, få timer efter at folkeskolen.dk havde fortalt om lærernes dialogprojekt.

Dagbladet Politikens forsidehistorie havde fokus på, at skolen ikke indberetter volden, og Enhedslistens socialborgmester, Mikkel Warming, og Bente Boserup fra Børns Vilkår konkurrerede om at være mest forarget. Skolen skal anmelde forældrene. Punktum. Det undrede forfatteren Lone Kühlmann. »Den positive version må være, at det skal de sige«, skrev hun søndagen efter i avisen. »Den mindre positive må være, at de har jord i hovedet«, fortsatte hun.

Socialdemokraternes uddannelsesordfører på Københavns Rådhus, Jan Andreasen, giver tilsyneladende ikke meget for skolens dialogproces. Han ønsker, at lærerne skal udspørge eleverne om deres forældres opførsel. Det advarer københavnerlærernes formand, Jan Trojaborg, kraftigt imod. »Hjemmene vil opfatte det sådan, at lærerne lægger en sonde ind i familierne for at se, hvad de laver af gale streger derhjemme. Det kan aldrig føre til et ordentligt forhold mellem skole og hjem«, sagde han til folkeskolen.dk

Overborgmester Ritt Bjerregaard roser uforbeholdent skolens lærere og leder, fordi de tager ansvar i hverdagen. Og Weekendavisens redaktør Anne Knudsen samlede det centrale i sagen:

Kulturelt set gør man det rigtige på Rådmandsgades Skole, skrev hun i en leder - med henvisning til den proces, der foregik, da den danske efterkrigsgeneration nåede frem til ikke at tæske ungerne.

»Det er ikke rimeligt at gøre lærerne eneansvarlige for opdragelsen og ændringen af voldelige opdragelsesprincipper hos elevernes forældre. Men det er rimeligt at se på skolen som den mest universelle kulturformidler i det danske samfund. Skolen er den eneste institution, man også kommer i kontakt med, hvis man ikke har sociale, økonomiske eller helbredsmæssige problemer, og skolen har følgelig en kontaktflade som ingen andre samfundsinstitutioner«.

De kulturelle skikke med tæsk i hjemmene må og skal forandres, skriver hun. »Men det ville nok være bedst, hvis det kunne ske, uden at man ved samme lejlighed får klientgjort familien og udstyret den med et fast abonnement på Socialforvaltningen. Det er på ingen måde indlysende, at etniske minoritetsforældre, der slår deres børn, har andre problemer, end at de tror, at det er sådan, man gør«.

Hurra for en konstruktiv, offentlig skole- og samfundsdiskussion.

Thorkild Thejsen, ansv. chefredaktør, tt@dlf.org