Tak til Jens Færk, formand for Lederforeningen og Skoleledernes Fællesrepræsentation, og til Poul Krogstrup, sekretariatschef sammesteds, for hver deres i øvrigt fuldstændigt enslydende svar henholdsvis i Folkeskolens sidste nummer og på bladets netdebat 18. januar. Det drejer sig om undertegnedes kritik af »Kodeks for god skoleledelse«.

Ingen kan være modstander af, at lederne, som I skriver, »... også vedkender sig ansvaret for at 'få skolen til at levere varen'«. Problemet er, at denne vare i kodeksets retorik har så uendeligt lidt at gøre med det arbejde, der rent faktisk skal udføres i skolen. Dette til trods for at papiret udtrykkeligt skal angive »rammerne om det samlede ledelsesansvar i folkeskolen«.

Jeg har foretaget nogle overfladiske fritekstsøgninger og fået disse tal (angivet i parentes) for, hvor mange gange en række ord forekommer i teksten:

Lærer, forældre, klasse, pædagogik, fag, lærerteam, mobning, uro, tillidsrepræsentant, samarbejdsudvalg, pædagogisk råd, skolebestyrelse (alle 0), undervisning, børn, arbejdsmiljø, trivsel (alle 1), elev (2), forvaltning (4), evaluering (5), økonomi (6), sektor, udfordring (begge 7), kompetence, kvalitet (begge 10), resultat (13), professionel (15), opgave (18), politik (20), udvikling (22), kommune (28) og mål (29).

Dette kodeks taler ikke skolens eget sprog, men er totalt domineret af DJØF-retorik. Alle lærere kan formentlig tilslutte sig jeres betragtninger omkring den gode skole, og jeres vilje til at trække skolen i den retning tror jeg hellere end gerne på. Men dette er et kodeks for new public management, ikke for skoleledelse.