Først en advarsel til læserne: Også i denne uge handler lederen om undervisningsministerens gøren og laden. Det er bestemt ikke med skribentens gode vilje, men Bertel Haarders ageren under de seneste otte måneders groteske forløb om nye »udtræksprøver« skal ikke forblive ukommenteret. Så, kære læser, hvis du reagerer allergisk, når politikere forsøger at tørre ansvar og skyld af på andre, bør du straks bladre videre.

Sagen begyndte, da regeringen i hu-hej-fart besluttede at indføre en række nye skriftlige prøver, som ingen - ikke engang ministeren selv - har ønsket.

»Der bør være mundtlige prøver, især i de fag, der har mundtlighed og kommunikation som mål«, svarede Haarder kritiske lærere i december. Og, forklarede han utilfredse tysklærere i august, selv om de er afskaffet, så har han »naturligvis ikke 'afskaffet' dem« (!) Nej, den mundtlige tyskprøve »venter på, at lærernes arbejdstidsaftale ændres«, skrev ministeren som en del af en vedvarende kampagne for at fjerne fokus fra sit eget dårligt forberedte hastværksarbejde.

I juli havde han fortalt offentligheden, at arbejdstidsaftalen »ikke var rimelig«. Senere blev den »svært forklarlig«, og mens tiden ude på skolerne talte ned mod prøverne, messede han i månedsvis, at problemerne udelukkende skyldtes, at DLF ikke ville overgive sig, og at det derfor var Lærerforeningens skyld, at han havde afskaffet de mundtlige prøver. Med andre ord: Hvis ikke lærerne gav op, ville han straffe afgangseleverne med skriftlige prøver i fag, hvor alle er enige om, at det er mundlighed og kommunikation, der skal prøves.

Man skal være politisk tonedøv for ikke at opdage, at ministerens gidseltagning selvfølgelig har fristet KL til at læne sig tilbage og trække forhandlingerne i langdrag. Hvorfor dog give sig, når Haarder fortsatte med at skælde ud på DLF? Og mens der tilsyneladende skete masser af ingenting, var lærerne tvunget til at indrette undervisningen efter nye, ukendte skriftlige prøver.

I forrige uge fandt KL og DLF så endelig en model, som nødtørftigt lapper på en del af de problemer, ministeren har skabt. Det betyder, at kommunerne til sommer kan vælge at gennemføre mundtlige prøver i tysk, historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Det er en klar forbedring i forhold til ministerens gidsel-aktion, som har ramt alle. Men løsningen er ikke ideel, og det største problem er tidsfaktoren. En ny melding, tre måneder før prøverne skal afholdes, betyder selvfølgelig, at der er kommuner, der opgiver at svinge tilbage, så de sagesløse elever alligevel kommer til Haarders skriftlige prøver i mundtlighed.

Tænk sig, hvor nemt det hele havde været, hvis undervisningsministeren havde ventet et år. Så kunne alt have været på plads nu - til næste skoleår. Og elever, lærere og ledere havde haft ordentlig tid til at indrette sig på ændringerne.

-th