Så bliver der hugget til imod specialundervisningen. Hvad økonomifikserede lokalpolitikere i årevis har drømt om, men ikke turdet gøre, sker nu i ly af kommunalreformen. Sødladen retorik om rummelighed og inklusion strømmer ud fra direktionsgangene, men det kan ikke skjule den kendsgerning, at man råt og brutalt er ved at fratage elever med særlige behov deres retskrav på specialpædagogisk bistand. Og det skal gå stærkt. Så stærkt, at befolkningen ikke når at opdage, hvad der foregår, inden det er for sent. For lærerne på gulvet er det imidlertid åbenlyst, hvad der foregår. Lovsjuskeriet florerer, og hastværket giver indimellem ret groteske udslag.

Som nu for eksempel i den ministerielle vejledning om specialundervisning, der netop har været i høring. Den skjulte dagsorden går ud på at besværliggøre adgangen til specialpædagogisk bistand så meget som overhovedet muligt med henblik på at få lærerne til at give op på forhånd. I tråd hermed fastslås det, at al såkaldt almindelig specialundervisning fremover kun må gives enten som støtte til klassens undervisning, eller efter at de andre elever er gået hjem, sådan at ingen »går glip af klassens undervisning«. Men den gældende bekendtgørelse siger udtrykkelig, at elever, hvis udbytte af klassens undervisning er for ringe, kan modtage specialundervisning parallelt med klassens undervisning. Vejledningen er dermed i åbenlys strid med loven.

Som kuriosum kan det i øvrigt tilføjes, at samme vejledning har ikrafttrædelsesdatoen 1. august 2006 - 28 dage inden dens høringsfrist officielt udløb. Kom ikke og sig, at de ikke er hurtige i det ministerium.