Guderne forbyde, at filosofiprofessor Peter Kemp (Folkeskolen nummer 37) vinder gehør for sin destruktive opsplitning af lærernes læringssyn i et fantasiprodukt, som han på årets Alternative Møde i Askov gjorde til et fint engageret, lyst­smittende, kulturelt læringssyn, der skal ende i en trancendental lykketilstand, hvor løven græsser side om side med fåret, og så et andet, hvor læreren i al usselhed optræder som fag- og vidensspecialisten, der i sin computerprogrammerede åndløshed er opfyldt af tanken om at lære børnene faglige færdigheder, hvilket gøres til det samme som at opøve dem i konkurrencesamfundets egoistiske alles kamp mod alle. Den sidste lærertype, der faktisk i modsætning til den første udfylder sit lærerjob, som det bør udfyldes, må af Peter Kemp se sig reduceret til en ynkelig pseudolærer. I virkeligheden er det værste ved det professorale overfald på hæderligheden ikke, at den dygtige lærer reduceres til anden- eller tredjerangsperson. Det værste er, at hensigten tydeligvis tjener en legitimering af en fortsat foragt for og underkendelse af betydningen af en skole med den fagligt vidensbefordrende undervisning i centrum. Ingen fagligt undervisende lærer besjælet af det sidstnævnte læringssyn optræder jo som en fælt hornet, klovfodet fagdjævel, der pisker børnene ind i et person- og samfundsødelæggende karriereræs. De fleste ved selvfølgelig, eller forhåbentlig, at lærerens primære funktion er at formidle faglig viden på baggrund af en deraf afledt kulturformidling, der reduceres til det rene vand ved at blive skilt ud fra den fagundervisende funktion.