Til skoleleder Grete Andersen, Vester Mariendal Skole, Aalborg:

Jeg har faktisk en vis respekt for jeres arbejde, men jeg konstaterer også, at de omfattende elevplaner først blev udarbejdet og brugt i centerklasserne, ligesom det helt naturligt sker på andre skoler med centerklasser, at lærere og pædagoger i indskolingen har brugt fem år på at udvikle og anvende udviklingsplaner, at man på mellemtrinnet har gjort erfaringer med dem, og at de skal i gang med udskolingen.

Der er altså tale om et længerevarende udviklingsforløb, som kan fortsætte mange år endnu. Teamene arbejder forskelligt, fritidsordningen er involveret, og udviklingsforløb er endnu ikke afsluttet.

Og hvem kan have noget imod, at en skole vælger at bruge resurser på en sådan udvikling?

Kæden hopper bare af, når den forestilling dukker op, at landets øvrige skoler kan kopiere resultatet af dette lange udviklingsforløb, som jo er tilpasset Vester Mariendal Skole, og at det ikke må koste hverken tid eller penge. Det skal være resurseneutralt ud fra en forestilling om, at vi jo hele tiden har brugt sådanne planer, bare ikke skriftligt.

Også i Aalborg er man opmærksom på de etiske og juridiske aspekter i forbindelse med skriftligheden, og den bevidsthed og de erfaringer kan slet ikke kopieres. Det skabes ved intern fordybelse, arbejde og bevidstgørelse.

Så kære Grete Andersen, du har min respekt for det, du har gjort på din skole, men gør os den tjeneste at fortælle Bertel Haarder, at han ikke gavner skolen med forestillingen om, at vi »bare kan gøre ligesådan«. Andre skal også gennem et seriøst forløb, hvis det skal gøres på en ordentlig måde.

Det er ikke en teltlejr, der skal bygges, men Rom.