»Danmarks Lærerforening er ikke modstander af internationale undersøgelser. Brugt rigtigt kan de være med til at kvalificere debatten om skolen«, sagde Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen, tirsdag i denne uge i sin beretning på foreningen kongres i Falconer Center på Frederiksberg.

»Desværre kan internationale undersøgelser også bruges til at afspore debatten«, fortsatte han med henvisning til det, der skete, da den seneste Pisa-undersøgelse blev offentliggjort i december sidste år. Dagen før havde daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs ramt plet ved at forudsige, at de nye initiativer, der var aftalt, ikke ville afspejle sig i Pisa 2003-resultaterne.

Men dagen efter var tonen fra regeringen en helt anden, sagde Anders Bondo. Pisa blev nu fremstillet som en katastrofe, der omgående skulle rettes op på ved at indføre nationale obligatoriske test gennem hele skoleforløbet. Selvsamme Pisa-rapport viste ganske vist, at nationale test ikke har nogen dokumenteret indflydelse på landenes placering. Og det finske undervisningsministerium gjorde opmærksom på, at en af årsagerne til Finlands gode placering er, at de ikke har nationale test, men lægger særlig vægt på, at lærerne selv tager ansvar for tilrettelæggelse og evaluering af undervisningen.

»Virkelighedens erfaringer og forskningsresultater kan stå ubelejligt i vejen, når man har et nøje drejebogsbeskrevet politisk projekt«, sagde Anders Bondo.

Tørre test til skolen

»Nationale, standardiserede, obligatoriske test, tørre tæsk til tiden, som nogen kalder dem, indsnævrer og forsimpler det faglige felt. Det erkender man nu i det engelske School Effectiveness Program«, sagde DLF-formanden i sin beretning. Alligevel indgik regeringen i fredags forlig med Dansk Folkeparti om nationale test.

»Betyder det«, spurgte Anders Bondo, »at det er for sent at lære af fejlene i England, Skotland, Wales og senest Norge?«

Bertel Haarder har på et tidspunkt sagt, at »vi lever i et samfund, hvor viden er afgørende«. »Jeg vil gerne supplere«, fortsatte Bondo: »og det er aldrig for sent at forbedre sit standpunkt!« Forligspartierne har selv vist vejen. Klare Mål blev sendt på lossepladsen, inden lærerne nåede at læse dem, og i sidste uge blev naturfagsprøven skrottet, inden den var afholdt for første gang.

»Normalt vil vi ikke opfordre til den slags hovsa-løsninger, men i den aktuelle situation vil vi gøre en undtagelse: Brug den viden, der er om konsekvenserne af nationale test. Drop ideen med, at de skal være obligatoriske, og lad den professionelle lærer vurdere, hvilke test der er relevante i forhold til den enkelte elev«, sagde Anders Bondo og understregede, at DLF ikke er imod test.

Test er et godt redskab

»Test er et godt arbejdsredskab for læreren i den konkrete undervisning i forhold til den konkrete elev og tolket i forhold til den aktuelle situation. Vi skal bruge test i forhold til vores undervisning og den enkelte elev. Men vi skal ikke til at tilrettelægge undervisningen i forhold til nationale test«.

»Hvad vil der ske med udtale og mundtlig kommunikation i engelsk, hvis undervisningen bliver styret af en it-baseret test«, spurgte Anders Bondo blandt andet og henviste til forskere, der har undersøgt konsekvenserne af det engelske testprogram og har udtryk det sådan: »Jo mere specifikt regeringen udtrykker sig om, hvad skolen skal nå, jo mere sandsynligt er det, at de får det. Men jo mindre sandsynligt er det, at det, de får, betyder noget«.

På trods af eksperters anbefalinger

»Vi må naturligvis respektere, at undervisningsministeren og folketingsflertallet træffer afgørelser om folkeskolen på trods af erfaringerne fra udlandet, på trods af forskningsresultaterne, på trods af eksperters anbefalinger og på trods af skolelederes og læreres advarsler om, at beslutningerne risikerer at gøre skolen dårligere«, lød en opsummering i slutningen af Anders Bondo Christensens mundtlige beretning. Men, fortsatte han, det er ikke ensbetydende med, at vi holder mund.

»Gør vi det, svigter vi det store ansvar, vi føler for, at folkeskolen bliver så god som muligt, og det seneste skoleforlig viser, at det er mere nødvendigt end nogensinde, at vi påtager os det ansvar«.