Jeg beklager, at jeg først i dette nummer får svaret på Pia Dørlers indlæg i Folkeskolen nummer 38:

Jeg kan sagtens følge dig, når du i dag synes, det er urimeligt, at de løse ansættelser, mange af os havde op gennem 1980'erne, ikke udløste nogen form for pension. Det problem var kongressen heldigvis også opmærksom på, og efter 1993 blev der indbetalt pension ved månedslønnet ansættelse - også de tidsbegrænsede. De forbedringer, der gennemføres ved en overenskomst virker imidlertid fremadrettet, og det er ikke hverken realistisk eller hensigtsmæssigt, hvis forbedringerne skal have virkning bagudrettet. Hvis vi for eksempel ønsker at hæve begyndelseslønnen, vil det være umuligt, hvis alle, der havde været ansat på en lavere begyndelsesløn, skulle kompenseres. For den såkaldte 93-gruppe var situationen imidlertid en helt anden. De havde allerede et pensionstilsagn i den stilling, de var ansat i. Det, der skete i 1993, oplevede mange som en forringelse. Det er det, vi ved de to sidste overenskomster har forsøgt at kompensere for.