Skovle-metoden

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har ladet sig presse til at oprette et professorat i læsning, selv om man i foråret ansatte en professor i »udvikling af kommunikative kompetencer«.

Hvorfor har du valgt at oprette et professorat i læsning, når du tidligere har sagt, at læsning hører til under udviklingen af kommunikative kompetencer?

»Det har jeg gjort, fordi vi på DPU har en forestilling om, at det er kommunikative kompetencer, som skal udvikles, men det er noget andet, den verden, vi er omgivet af, presser på for«, siger rektor Lars-Henrik Schmidt.

»Vi er en offentlig institution, og jeg må jo så bøje mig. Det er forældede forestillinger om, hvad det er, der skal til, som dominerer feltet. Jeg har ræsonneret, at et professorat i læsning aldrig vil komme dårligt tilbage. Det er et virkelig relevant felt, det har jeg ikke på noget tidspunkt benægtet, jeg troede bare, at vi kunne klare det på anden vis«.

Betyder det, at forskerne på DPU nu smider pincetterne og hjælper med en skovl, som Bertel Haarder opfordrer jer til?

»Ja, det må man så sige. Vi siger, at vi gerne vil bruge pincetterne til at skovle med«.

Følger der penge med Haarders opfordring, siden I nu har råd til et professorat i både læsning og i kommunikative kompetencer?

»Nej, det gør der ikke. Det er en prioritering fra den daglige ledelse. Det er et så afgørende spørgsmål for uddannelsespolitikken i Danmark, at vi mener, det er nødvendigt at satse på begge dimensioner«.