Frans Ørsted Andersen fra Danmarks Pædagogiske Universitet redegjorde på Pisa-høringen (Folkeskolen nummer 38) for - hvad der også var dokumenteret i hans skriftlige indlæg: »Findes den finske Pisa-succes i detaljen?« - de givetvis forbavsede tilhørere, at det finske grundskolesystem var udformet som det danske med sen skolestart, ingen karaktergivning i de små klasser, ingen nationale test. Men som bekendt toppede Finland Pisa-undersøgelsen, og derfor er det naturligvis også yderst relevant og vigtigt at identificere forskelle mellem det danske og det finske grundskolesystem.

Frans Ørsted Andersen pegede på følgende forskelle, som blev udlagt som forskelle i detaljen: Specielle undervisningsassistenter, mere fysisk aktivitet, hver elev sine ordentlige skolebøger og obligatorisk skolemad.

Det afgørende er jo, at det burde være Undervisningsministeriet, der havde fremlagt en analyse af forskellen mellem det danske og det finske uddannelsessystem i umiddelbar forlængelse af forelæggelsen af Pisa-undersøgelsen. For står Frans Ørsted Andersens analyse til troende, risikerer vi med de hidtidige udspil fra regeringen og de politiske partier, at manglende information bevirker, at vi går helt galt i byen.

Denne risiko blev for det andet yderligere nærværende under lektor Kirsten Krogh-Jespersens indlæg, hvor sammenbruddet af de nationale test i England blev analyseret.

Disse to indlæg burde ryste Folketingets uddannelsesudvalg og føre til fornyede overvejelser, hvis Pisa-høringen ikke blot var udtryk for en passiviseringsstrategi.