Renoveringen af Høje-Kolstrup Skole ved Aabenraa har haft det ønskede resultat. Indeklimaet er blevet meget bedre. Og heldigvis er der ikke tegn på, at lærere og elever har taget varig skade af fugt og skimmelsvampe. Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i Haderslev har nemlig undersøgt dem både før og efter tagudskiftningen til 32 millioner kroner.

Lærerne og eleverne fra Høje-Kolstrup Skole er også blevet sammenlignet med lærere og elever fra en »tør« skole - Ulkebøl Skole i Sønderborg. Og resultatet er klart. Som sikkerhedsrepræsentant på Høje-Kolstrup Skole, Uwe Pedersen, siger: »Det nytter at gå til arbejdsmedicinsk klinik, og det nytter at få udskiftet taget«.

Det hele har stået på i 18 år, hvor kommunen har forsøgt sig med forskellige lappeløsninger, men først med udskiftningen af taget er skolens indeklima blevet godt.

»Det var det eneste rigtige at gøre. Det er der ingen tvivl om. Det er pengene værd, og vi har fået en flot og funktionel skole, som alle har lyst til at være i. Det har givet et bedre arbejdsmiljø for både lærere og elever, og det betyder meget«, siger chef for børne- og kulturforvaltningen, John Riisberg-Jensen.

Hovedpine og træthed

Seniorforsker på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i Haderslev, Kaj Hinke, siger, at man mangler en objektiv målestok - en slags termometer - i disse sager. Derfor ønskede han at udføre den omfattende undersøgelse med sammenligning af personer fra de to skoler. Og resultatet var tydeligt: Som gruppe betegnet havde lærere og elever fra Høje-Kolstrup Skole betydelige gener i form af hovedpine, træthed og koncentrationsnedsættelse, før taget blev udskiftet.

Kaj Hinke mener, at indeklimaproblemerne og de mange gener uden tvivl har påvirket elevers og læreres indlæring, arbejdsevne og trivsel.

Høje-Kolstrup Skole blev oprindelig bygget med lav lofthøjde og fladt tag med tagpap på. Der var store ovenlysvinduer, og det var netop ved ovenlysvinduerne, at tagpappet gik i stykker, og vandet kom ind i bygningen.

Da de to grupper blev undersøgt første gang, havde personerne fra den våde skole over hundrede procent flere problemer med indeklimaet end gruppen fra den tørre skole. Hele undersøgelsen tager også højde for personernes boligforhold - om de bor fugtigt for eksempel, om de ryger eller ej, og om de har høfeber eller allergi.

Undervejs i forløbet har Kaj Hinke besøgt de to skoler og informeret både personalet og eleverne om undersøgelserne.

Kvinder har flere symptomer

Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik har undersøgt personernes lungefunktion, om de havde astma, og blodprøver er blevet undersøgt for antistoffer imod skimmelsvampe.

De to grupper lå nogenlunde ens, når det gjaldt lungefunktion og forekomst af astma.

Blodprøverne viste heller ikke de store forskelle. De to grupper havde ikke væsentligt forskellige antal af antistoffer imod svampe i blodet, men Kaj Hinke konkluderer, at når svampene findes i tagkonstruktionen, er de kapslet så meget inde, at det måske er derfor, de ikke giver forøget mængde af antistof i blodet.

Derimod var der store forskelle på de almene gener som hæshed, tørre slimhinder, hoste, koncentrationsbesvær og irriterede øjne. Og der var også forskel mellem kvinder og mænd. Piger og kvinder havde flere symptomer.

»Det ser vi faktisk altid. Kvinder reagerer mest, og vi ved ikke hvorfor. Måske er de mere observerende, måske er de mere følsomme over for indeklimaet«, siger Kaj Hinke.

Konklusionen er altså, at det ikke umiddelbart ser ud til, at lærere og elever har fået varige skader af det dårlige indeklima, men at de har været meget negativt påvirkede af indeklimaet i dagligdagen, og at de har haft en del flere sygedage på grund af infektioner, træthed og hovedpine. Dertil kommer så et par stykker, der er rejst fra Høje-Kolstrup Skole på grund af det dårlige indeklima.

Høje-Kolstrup Skole ved Aabenraa åbner i 1978 som åbenplanskole med fladt tag.

. Spande og plasticbadekar fylder gange og klasselokaler i marts 1987, da der bliver konstateret 32 utætheder i skolens tag. En isoleringsplade af rockwool, der normalt vejer 1,2 kilo, blev vejet til syv kilo - med vand.

. Skolen får nyt tagpap på i 1992, men allerede i januar 1993 er det utæt flere steder.

. I januar 1993 udsteder Arbejdstilsynet et påbud til kommunen om at få gjort noget ved det dårlige indeklima. Tre lærere er sygemeldte. Samtidig konstaterer klasselærerne, at eleverne har haft større sygdomsfravær i efteråret 1992 end normalt. Især har børnene haft hoste, udslæt, snue, øjenirritation og været hæse.

. I september 1993 skriver skolens personale et åbent brev med appel til »de ansvarsfulde politikere«.

. Et ingeniørfirma registrerer i 1995 massiv svampevækst i ti af 14 prøver.

. Teknologisk Institut tager prøver i 2001. Da man borer prøvehuller, står der vand ud af et af dem.

. Aabenraa Kommune beslutter endelig i 2001 at skifte skolens tag ud. Pris 32 millioner kroner.

. Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i Haderslev undersøger lærere og elever i 2002, inden skolen får nyt tag.

. Lærere og elever bliver undersøgt igen i 2004. De har det markant bedre.